MedWatch

Pfizer pauser rygestopmiddel efter fund af kræftfremkaldende stof

Ud fra et forsigtighedsprincip sætter Pfizer rygestopmidlet Champix på pause på verdensplan, mens det testes.

Foto: BRIAN SNYDER/REUTERS / X90051

Pfizer sætter distributionen af rygestopmidlet Champix på pause. Det sker, fordi man i nogle partier af midlet har fundet forhøjede niveauer af nitrosaminer.

Det oplyser Pfizer Danmark.

I Danmark er der ikke nogle af de pågældende partier. Alligevel stoppes distributionen midlertidigt.

Champix er et rygestopmiddel, som tages gennem et forløb på 12-24 uger. Det har været på markedet i 15 år.

"Vi mener, at fordelene ved brug af Champix opvejer den meget lille risiko, der muligvis kan opstå gennem eksponering for nitrosaminer i en periode på 12-24 uger," udtaler Pfizer Danmark i en skriftlig kommentar.

Nitrosaminer er organiske forbindelser, som man udsættes for hver dag. De findes blandt andet i grillede fødevarer, grøntsager og mælkeprodukter.

Nogle nitrosaminer kan være kræftfremkaldende, hvis man udsættes for store mængder over længere tid.

Ifølge Pfizer Danmark tager lægemiddelmyndighedernes grænseværdier for indholdet af nitrosamin udgangspunkt i eksponering over 70 år. De ser altså på, om indholdet af nitrosamin i et læggemiddel vil være skadeligt, hvis man indtager det hver dag i 70 år.

De tager dermed ikke højde for, hvor lang tid et behandlingsforløb varer.

I 2019 bad det europæiske lægemiddelagentur (EMA) virksomheder i lægemiddelindustrien, herunder Pfizer, om at undersøge forskellige lægemidler for forekomsten af nitrosaminer.

Det skyldtes fund af urenheder med nitrosamin i lægemidler.

Mere fra MedWatch

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier