MedWatch

Genoplivning af vaccine er overflødig og et politisk statement

Det er et letkøbt "politisk statement", når regeringen offentligt beder Sundhedsstyrelsen om at genoverveje beslutningen om at droppe Johnson & Johnsons-coronavaccine, mener tidligere overlæge i Lægemiddelstyrelsen.

Danmark besluttede den 3. maj at droppe Johnson & Johnsons coronavaccine på grund af sjældne, alvorlige bivirkninger, og vaccinen kan i dag kun fås gennem en tilvalgsordning. | Foto: Tobias Schwarz/AFP/Ritzau Scanpix

Mandag bad Regeringen Sundhedsstyrelsen om at revurdere beslutningen om at trække conavaccinerne fra Johnson & Johnsons og Astrazeneca ud af det officielle vaccineprogram, men selvom det giver god mening, er det et letkøbt "politisk statement".

Det siger Doris Stenver, tidligere overlæge i Lægemiddelstyrelsen og tidligere medlem af Det Europæiske Lægemiddelagenturs bivirkningskomité, i et interview til Børsen.

"Det er selvfølgelig en mulighed for sundhedsministeren for at vise, at regeringen gør alt for at tage de rigtige og bedste valg. Det er et politisk statement, som et eller andet sted er lidt overflødigt," siger Doris Stenver, der i dag er selvstændig rådgiver om bivirkningshåndtering, til avisen.

Sundhedsstyrelsen holder af egen drift allerede øje med indberetninger om bivirkninger ved Johnson & Johnsons vaccine fra andre lande, der benytter vaccinen, betoner hun, ligesom alle vaccineproducenterne er blevet pålagt at indsende månedlige opgørelser over rapporter om bivirkninger.

På intet tidspunkt har styrelsen udelukket, at vaccinen kunne genoptages, hvis der for eksempel kom “ny viden”, og det har ligget i kortene, at beslutningen løbende skulle genbesøges, skriver Børsen.

Venstre: Vaccine-genovervejelse kom som lyn fra klar himmel

Hos oppositionspartiet Venstre overraskede det sundhedsordføreren, Martin Gertsen (V), at regeringen bad Sundhedsstyrelsen genoverveje droppede vacciner.

For da Sundhedsstyrelsen i sin tid fravalgte vaccinerne fra Johnson & Johnson og Astrazeneca understregede sundhedsminister, Magnus Heunicke (S), at det var en beslutning, der lå hos fagkundskaben.

Meldingen fra sundhedsministeren kom således ”som et lyn fra en klar himmel,” sagde Martin Geertsen således til Ritzau, og gjorde det klart, at det for ham var svært at finde ud af, hvad der konkret havde udløst genovervejelsen.

På spørgsmålet om, hvorvidt det er politisk pres at bede styrelsen om at genoverveje sin beslutning, lød svaret fra Martin Geertsen:

"Jamen jeg spurgte også, hvad det er, der har udløst denne her beslutning. For jeg synes ikke, det står så lysende klart."

"Men der kan være nye data, jeg ikke er bekendt med."

Ny vurdering om 14 dage

De to vacciner blev trukket af det officielle vaccineprogram, fordi der er fundet tilfælde af sjældne blodpropper hos personer, der har fået vaccinerne.

Sundhedsstyrelsen forventer at give ny vurdering af vacciner fra Johnson & Johnson og Astrazeneca om 14 dage, sagde Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, tirsdag til Ritzau.

Den nye vurdering skal baseres på yderligere data fra USA - det var også herfra, at styrelsen baserede sin beslutning fra en måned siden om at tage Johnson & Johnson-vaccinen ud af vaccineprogrammet i første omgang.

Selv om de to vacciner er blevet taget ud af det officielle vaccineprogram, så er det fortsat muligt at blive vaccineret med dem gennem en tilvalgsordning.

Det kræver dog en konsultation med en læge, der skal vurdere, om det vil være forsvarligt at blive vaccineret med en af dem

Styrelse fælder dom over skrottede vacciner om to uger

God kommunikation kan genvinde tillid til skrottede vacciner

Venstre: Vaccine-genovervejelse kom som lyn fra klar himmel

Vaccineplan udskydes igen: Droppede vacciner genovervejes 

Mere fra MedWatch

Tidligere storaktionær holder døren på klem for ny investering i Orphazyme

Venturefonden Sunstone, der for nyligt solgte ud af sine aktier i Orphazyme, afviser ikke på et senere tidspunkt igen at skyde penge i selskabet, der torsdag fik en kold skulder af FDA til selskabets NPC-kandidat. Men fondens formål gør en geninvestering til en svær øvelse, lyder det fra general partner, Sten Verland.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier