MedWatch

Genmab har solgt 30 pct. af sine aktier i Curevac for 361 mio. kr.

Genmabs provenu fra salget af aktierne i Curevac i årets første tre måneder var på 361 mio. kr., da koncernen solgte 30 pct. af sin aktiebeholdning i selskabet.

Foto: Lars Møller / Genmab / PR

Biotekselskabet Genmab har i løbet af første kvartal reduceret i sin aktiebeholdning i vaccineselskabet Curevac, der blandt andet er langt med udviklingen af en mulig vaccine mod covid-19.

Det oplyser Genmab i sit kvartalsregnskab.

Genmabs provenu fra salget af aktierne i Curevac i årets første tre måneder var på 361 mio. kr., da koncernen solgte 30 pct. af sin aktiebeholdning i selskabet.

Tilbage i december 2019 indgik Genmab et forskningssamarbejde med Curevac med fokus på det tyske selskabs mRNA-baserede antistoffer. Dengang betalte Genmab 10 mio. dollar til Curevac og investerede sideløbende 20 mio. euro i selskabet.

Curevacs aktie blev børsnoteret i USA i august sidste år i en kurs i 16 dollar. Onsdag handles den i 113,58 dollar. I snit var kursen på Curevacs aktie på 96,75 dollar igennem første kvartal.

Mere fra MedWatch

Læs også

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier