MedWatch

Der er brugt over en milliard vacciner mod covid-19

Verden over er der nu givet over en milliard vacciner mod covid-19, viser en optælling.

Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix

Mindre end fem måneder efter introduktionen af det første vaccineprogram mod covid-19 er der brugt over en milliard vacciner.

Det skriver det franske nyhedsbureau AFP, der har foretaget en optælling baseret på officielle tal.

Ifølge optællingen passerede vaccineantallet en milliard lørdag klokken 18.45 dansk tid.

Verdens samlede befolkning er på omkring 7,8 mia. mennesker, men selv om der er brugt over en milliard vacciner, er det ikke ensbetydende med, at over en milliard mennesker er vaccineret.

De fleste vacciner kræver, at en person vaccineres to gange for at være beskyttet.

Ifølge AFP's tal er vaccinerne brugt i 207 lande og territorier.

Men 58 pct. af vaccinerne er brugt i de tre mest folkerige lande på kloden.

Det er Kina med over 1,4 mia. indbyggere, Indien med over 1,3 mia. mennesker og USA med 330 mio. indbyggere.

Af dem er der brugt flest vacciner i USA, nemlig 225,6 mio. doser. Derefter er det Kina med 216,1 mio. doser og endelig Indien med 138,4 mio.

Af de 5,8 mio. danskere har knap 1,2 mio. fået mindst et stik, siger Statens Serum Institut.

USA vil med det samme genoptage brugen af J&J-vaccine

EU er tæt på kontrakt for 1,8 milliarder doser fra Pfizer 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier