MedWatch

Novo Nordisk indleder studie med tablet mod fedme

Molekylet semaglutid skal nu testes i et fase 3a-forsøg mod fedme i tabletform, meddeler Novo Nordisk onsdag eftermiddag.

Foto: Novo Nordisk / PR

Novo Nordisk planlægger at indlede et nyt fase 3a-forsøg mod fedme med selskabets molekyle semaglutid.

Det meddeler medicinalselskabet i en meddelelse onsdag eftermiddag.

Særligt interessant er det, at der i denne omgang er tale om semaglutid i tabletform, som skal testes som behandling mod fedme.

Forsøget, der er planlagt til at gå i gang i anden halvdel af 2021, vil omhandle ca. 1000 deltagere og ventes at løbe i 68 uger. Formålet med fase 3a-forsøget er at undersøge effekten samt sikkerheden af semaglutid som tablet sammenlignet med placebo, lyder det i meddelelsen.

"Der er et betydeligt udækket medicinsk behov inden for fedmebehandling i dag. Med oral semaglutid tilstræber vi at indføre en bekvem og effektiv behandlingsmulighed for mennesker med fedme samt sundhedsudbydere, som muliggør bredere brug af medicin mod fedme,” udtaler Martin Holst Lange, koncerndirektør for udvikling i Novo Nordisk, i meddelelsen.

Netop semaglutid er i dag godt på vej til at blive en vigtig del af Novo Nordisk. Midlet er således på nuværende tidspunkt godkendt som både tablet- og injektionsbehandling mod diabetes, mens det også er sendt til godkendelse hos både FDA og EMA som behandling af fedme. Dog kun som injektionsbehandling på nuværende tidspunkt.

Mere fra MedWatch

Zealand Pharma-topchef: "En meget travl tid for os"

Der er tralvt hos Zealand Pharma, som i næste måned står over for den vigtige lancering af blodsukkermidlet Zegalogue i USA. Ifølge topchef Emmanuel Dulac er biotekselskabet godt i gang med at levere på dets plan for lanceringen, ligesom han venter at kunne melde nyt ud om forventningerne til glepaglutid i andet kvartal.

Den frivillige ordning med suspenderede vacciner vakler

Ordningen, der skal gøre det muligt for danskerne frivilligt at vælge at lade sig vaccinere med en vaccine fra Astrazeneca eller Johnson & Johnson, vakler. Hvis en vejledning fra Sundhedsstyrelsen bliver ført ud i livet, kan ordningen blive for kompliceret at gennemføre, er vurderingen. Og er den overhovedet en god idé?

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier