MedWatch

Ny plan sikrer op til 390.000 vaccinedoser fra Pfizer om ugen

Frem mod sommerferien modtager Danmark 700.000 ekstra doser coronavaccine fra Pfizer/BioNTech.

Foto: CHANDAN KHANNA/AFP / AFP

Medicinalfirmaet Pfizer har lagt en ny plan for, hvor mange vaccinedoser selskabet vil levere ugentligt til Danmark de kommende måneder.

Planen er opdateret, efter at selskabet sammen med BioNTech har besluttet at fremrykke leverancerne af deres fælles vaccine mod coronavirus.

Pfizer/BioNTech forventer at levere ekstra 700.000 doser i andet kvartal, skriver Statens Serum Institut på sin hjemmeside.

Fra uge 17 bliver der hver uge leveret mindst 270.000 doser til Danmark.

Og fra uge 22 til uge 26 modtager Danmark mellem 388.440 og 389.610 doser vaccine fra Pfizer/BioNTech om ugen.

Det fremgår af en opdateret oversigt på Statens Serum Instituts hjemmeside.

Vicedirektør Ole Jensen fra Statens Serum Institut påpeger, at de ekstra vacciner fra Pfizer/BioNTech er særligt vigtige, set i lyset af at vaccinen fra AstraZeneca er blevet fjernet fra det danske vaccinationsprogram.

"I en situation, hvor AstraZeneca vaccinen kommer til at spille en mindre rolle i vaccinationen af den danske befolkning, er det meget positivt, at Pfizer kan fremrykke leveringer, som vi skulle have haft senere på året, så de nu kommer før sommeren," siger han i en skriftlig kommentar.

Danmark valgte onsdag som det første land i verden at tage AstraZeneca-vaccinen ud af vaccinationsprogrammet.

Årsagen er en række tilfælde i Danmark og udlandet, hvor personer har fået alvorlige blodpropper efter at være blevet vaccineret med vaccinen.

Allerede onsdag blev det oplyst, at Pfizer/BioNTech vil fremrykke leverancer fra fjerde kvartal til andet kvartal, så Danmark modtager flere doser af vaccinen end tidligere forventet i april, maj og juni.

Først forlød det, at Pfizer/BioNTech vil sende 650.000 ekstra doser til Danmark. Den seneste udmelding fra Statens Serum Institut peger dog på 700.000 ekstra vaccinedoser.

Planen for de ugentlige leverancer er offentliggjort fredag.

Mere fra MedWatch

Zealand Pharma-topchef: "En meget travl tid for os"

Der er tralvt hos Zealand Pharma, som i næste måned står over for den vigtige lancering af blodsukkermidlet Zegalogue i USA. Ifølge topchef Emmanuel Dulac er biotekselskabet godt i gang med at levere på dets plan for lanceringen, ligesom han venter at kunne melde nyt ud om forventningerne til glepaglutid i andet kvartal.

Den frivillige ordning med suspenderede vacciner vakler

Ordningen, der skal gøre det muligt for danskerne frivilligt at vælge at lade sig vaccinere med en vaccine fra Astrazeneca eller Johnson & Johnson, vakler. Hvis en vejledning fra Sundhedsstyrelsen bliver ført ud i livet, kan ordningen blive for kompliceret at gennemføre, er vurderingen. Og er den overhovedet en god idé?

Læs også

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier