MedWatch

Medie: USA vil sætte Johnson & Johnson-vaccine på pause

Ifølge den amerikanske avis The New York Times bliver Johnson & Johnsons covid-19-vaccine sat på pause efter flere tilfælde af sjældne blodpropper blandt de vaccinerede.

Foto: SHANNON STAPLETON/Reuters / X90052

USA vil sætte brug af Johnson & Johnsons coronavaccine på pause efter tilfælde af sjældne blodpropper hos seks vaccinerede.

Det oplyser unavngivne embedsmænd med kendskab til beslutningen ifølge den amerikanske avis The New York Times.

Det er seks kvinder i alderen fra 18 år til 48 år, der alle er blevet ramt af den sjældne type blodprop under to uger efter vaccination.

En sammenhæng mellem vaccinen og de usædvanlige sygdomsforløb er ikke bekræftet. Det er dog samme mulige sammenhæng, der har fået flere lande til at ændre brugen eller helt suspendere brugen af Astrazeneca-vaccinen.

Johnson & Johnson-vaccinen er den vaccine, som Danmark har bestilt flest af. Den første sending ankommer efter planen til Danmark onsdag.

I USA har størstedelen af landets vaccinerede personer fået vaccinerne fra Pfizer/Biontech og Moderna.

Danmark modtager fjerde coronavaccine onsdag 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier