Orphazyme: Ventet produktgodkendelse skal sikre transformativt år

Orphazyme forventer lavere driftsunderskud i transformativt 2021.
Foto: Orphazyme/PR
Foto: Orphazyme/PR
AF RITZAU FINANS

Orphazyme, der udvikler medicin mod sjældne sygdomme, venter i 2021 et driftsunderskud på 100-150 mio. kr., hvilket er markant lavere end det realiserede underskud i 2020 på 608,5 mio. kr.

Det fremgår af selskabets årsrapport for 2020.

"Vi venter et transformativt år for Orphazyme med den ventede godkendelse og lancering af Arimoclomol i NPC og to nøgleaflæsninger fra vores to senfase kliniske forsøg i IBM og ALS," skriver selskabet i regnskabet.

Underskuddet i 2020 var primært drevet af forhøjede investeringer i forsknings- og udviklingsaktiviteter. Udgifterne hertil landede sammenlagt på 361,3 mio. kr. mod 285,4 mio. kr. året forinden.

Derudover gav optrapningen af selskabets kommercielle lanceringsforberedelser også anledningen til et større driftsunderskud, lyder det i regnskabet.

De administrative udgifter, der netop tæller udgifterne til opbygningen af den kommercielle del af selskabet, steg i 2020 til 247,3 mio. kr. fra 50,5 mio. kr. året før.

I 2020 søges Arimoclomol godkendt til den sjældne og arvelige hjernesygdom Niemann-Pick type C, NPC, men udvikles over for i alt fire sjældne sygdomme.

Ud over Niemann-Pick drejer det sig om muskelsvindlidelsen ALS, muskelbetændelsessygdommen sporadisk IBM og den arvelige Gauchers sygdom.

Selskabet venter desuden driftsudgifter på 800-850 mio. kr. og en kontantposition ved udgangen af 2021 på 350 mio. kr.

Orphazyme giver dog udtryk for i regnskabet, at forventninger i høj grad er underlagt forskellige risici - heriblandt de regulative beslutninger forbundet med selskabets produkter, samt hvor succesfuldt deres kommercielle indsats er.

Tabel for Orphazymes årsregnskab for 2020:

Tabel for Orphazymes årsregnskab for 2020:

Mio. kr. FY 2020 FY 2019
Forsknings- og udviklingsomkostninger -361,3 -285,4
EBIT -608,5 -336,0
Resultat før skat -635,2 -343,0
Nettoresultat -633,2 -337,5
Udbytte pr. aktie (kr.) 0,0 0,0

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også