
Foreløbige tal fra et afgørende forsøg med et fedmemiddel fra Novo Nordisk kan fra 2023 sætte ekstra gang i salget.
Det skriver dagbladet Børsen med henvisning til en analyse fra Nordea.
Vækstfremgang for Novo Nordisks salg af fedmemidler kan komme, år før både aktiemarkedet og Novo Nordisk selv venter det.
Foreløbige tal fra et forsøg, som kan ændre hele opfattelsen af medicin til behandling af fedme, kan ifølge Nordea allerede komme i 2022
"Vi mener, at et lignende scenarie vil udspille sig for semaglutid 2,4mg i fedme. Altså, at en reduktion i hjerte-kar-risikoen hos svært overvægtige med et effektfuldt lægemiddel vil udmønte sig i nye retningslinjer for behandlingen af fedme og dermed løfte optaget af fedmemedicin," skriver Michael Novod, der er analytiker i Nordea, i et en analyserapport ifølge Børsen.
Nordea venter således en acceleration i Novo Nordisks salg af fedmemidler allerede i 2023, da banken regner med en afsløring af foreløbige forsøgsdata fra sit Select-studie i 2022, som kan løfte optimismen for produktet, der ventes godkendt og lanceret i USA i andet halvår af 2021.
Novo Nordisks tidligere koncernforskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen har ifølge Børsen for nyligt udtalt, at hvis studiet viser, at medicinen kan forlænge livet hos svært overvægtige, så "bliver det nærmest uetisk ikke at behandle fedme med medicin."
Fruergaard: Semaglutid kan skabe et seriøst marked for fedmebehandling
Novos dystre meldinger er gjort til skamme: "Vi står stærkere i USA, end vi har gjort i en række år"