Dansk biotekselskab er gået på børsen i USA

Fredag aften er det danske biotekselskab Evaxion Biotech gået på Nasdaq-børsen i USA. Firmaet går efter at tage 30 mio. dollar, svarende til 186 mio. kr., med hjem til København.
Virksomheden, der har været i gang siden 2008, arbejder med udviklingen af vacciner og immunterapi baseret på kunstig intelligens. | Foto: SHANNON STAPLETON/Reuters / X90052
Virksomheden, der har været i gang siden 2008, arbejder med udviklingen af vacciner og immunterapi baseret på kunstig intelligens. | Foto: SHANNON STAPLETON/Reuters / X90052

Evaxion Biotech er fredag kl. 18.18 dansk tid blevet noteret på Nasdaq-børsen i USA.

Det danske biotekselskab forventer at tage 30 mio. dollar, svarende til 186 mio. kr., med hjem til København.

Aktierne er blevet noteret til 10 dollar stykket.

Virksomheden, der har været i gang siden 2008, arbejder med udviklingen af vacciner og immunterapi baseret på kunstig intelligens.

Evaxion Biotechs adm. direktør, Lars Wegner, har tidligere fortalt, at virksomheden har store ambitioner.

"Vi er ikke ude på at lave en virksomhed, der bliver solgt i overmorgen. Vi er ude på at lave en virksomhed, der bliver en verdensleder inden for det her," understregede Lars Wegner.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også