Novos finansdirektør venter tiltagende vækst i USA i år

På trods af prispres på insulinforretningen og øget konkurrence i USA, så regner Novo Nordisks finansdirektør med, at selskabet kan skrue op for væksten i landet i løbet af 2021.
Foto: Novo Nordisk / PR
Foto: Novo Nordisk / PR
AF RITZAU FINANS

Novo Nordisk regner med at kunne skrue lidt op for væksten i USA, hvor selskabet atter er begyndt at vokse efter et 2019 ramt af prispres og stagnation.

Novos samlede salg på det amerikanske marked steg 3 pct. i lokal valuta til 57,8 mia. kr. sidste år, og det bliver bedre i år.

Vi venter, at se en vækst i år, der bliver højere end sidste år i vores amerikanske forretning," fastslår koncernfinansdirektør Karsten Munk Knudsen.

Mere præcis bliver han dog ikke.

Insulinforretningen i USA er fortsat præget af prispres og stærk konkurrence, men forretningen udgør en mindre og mindre del af den samlede forretning, så effekten tager også af.

Samtidig er Novo opmuntret over den tocifrede salgsvækst på 27 pct. i 2020 for diabetesprodukterne i GLP-1-klassen, det vil sige blandt andet diabetespillen Rybelsus og den ugentlige GLP-1-analog Ozempic.

I forhold til Novos langsigtede mål for sin amerikanske forretning om at konvertere omkring 70 pct. af salget til produkter lanceret fra 2015, herunder Ozempic og Rybelsus, så var Novo på 48 pct. ved udgangen af 2020

"Så jeg vil sige, at konverteringen følger planen," siger Karsten Munk Knudsen.

Fruergaard: Strategien er uændret efter Krogsgaards afgang

Novo Nordisk regner med salgsvækst på 5-9 pct. i 2021 

Sydbank: Novo Nordisk overrasker positivt med prognosen for 2021 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også