MedWatch

Salget af Genmabs Darzalex steg 50 pct. på årsbasis i december

Darzalex Faspro udgør nu 17 pct. af det samlede volumensalg af Genmabs Darzalex, viser tal fra Symphony Health Solutions.

Foto: Joost Melis / Genmab / PR

Salget af Genmabs kræftmiddel Darzalex steg i december 2020 til 277,4 mio. dollar, hvilket er 50 pct. mere end december 2019

Det viser tal fra amerikanske Symphony Health Solutions, som estimerer salget i institutionelle salgskanaler som blandt andet hospitaler og lægeklinikker.

Tallene er bruttotal og tager ikke højde for eventuelle rabatter, men kan bruges som et pejlemærke for salget i USA, der er det vigtigste marked for Darzalex.

Darzalex Faspro stod for 17 pct. af det samlede volumensalg i december. I dollar og cent var Faspros andel på 49 pct. i december, 44 pct. i november og 41 pct. i oktober.

Faspro er den nye version af Darzalex, og den reducerer behandlingstiden fra timer til få minutter, da Darzalex Faspro kan sprøjtes ind lige under huden. Den ældre udgave tages derimod intravenøst via drop med en behandlingstid på omkring tre en halv time.

Mere fra MedWatch

EMA's ekspertpanel siger god for seks nye lægemidler

Det Europæiske Lægemiddelagenturs ekspertkomité CHMP har anbefalet seks nye lægemidler til godkendelse og har lavet en nærmere vurdering af Regenerons antistofbehandlinger mod covid-19 for at rådgive EU's medlemslande.

Læs også

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier