MedWatch

Finanshus: Forventningerne til Novo ligger for højt inden regnskab

Jefferies mener, at markedet har lagt for høj en forventning til Novo Nordisks omsætning i årsregnskabet, som er sat til at komme den 3. februar.

Foto: Stine Tidsvilde

Den amerikanske investeringsbank Jefferies sænker sine salgsestimater for fjerde kvartal for Novo Nordisk og andre større europæiske medicinalvirksomheder. Det sker i forventning om, at færre patienter er kommet i behandling under den anden bølge af virusudbruddet.

For Novo venter Jefferies nu en omsætning på 31,6 mia. kr. i fjerde kvartal, mens markedet ifølge Jefferies har sat næsen op efter en toplinje på 32,3 mia. kr.

"Novo Nordisk-konsensus synes alt for optimistisk om omsætningen, og synes at ignorere et sandsynligt marginpres år/år," skriver Jefferies i en brancheanalyse.

Heri indgår yderligere fem store europæiske medicinalvirksomheder: Astrazeneca, Glaxosmithkline, Novartis, Roche og Sanofi.

"Vores foretrukne europæiske large-cap farmaaktier i rækkefølge er Sanofi i top, før Novartis, Roche og så GSK. Vi er forsigtige i forhold til Astrazeneca, og Novo er vores mindst foretrukne," skriver Jefferies.

Jefferies anbefaling af Novo Nordisk har siden august 2019 lydt "underperform". Kursmålet er 330 kr. per aktie.

Novo, der kommer med regnskab den 3. februar, falder onsdag middag med 0,9 pct. til 444,75 kr.

Novo-topchef håber, at ærkerivalen Eli Lilly klarer sig godt

Novo stopper millionstøtte til amerikanske politikere 

Mere fra MedWatch

EMA's ekspertpanel siger god for seks nye lægemidler

Det Europæiske Lægemiddelagenturs ekspertkomité CHMP har anbefalet seks nye lægemidler til godkendelse og har lavet en nærmere vurdering af Regenerons antistofbehandlinger mod covid-19 for at rådgive EU's medlemslande.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier