MedWatch

Novo Nordisk nærmer sig lancering af diabetespille på det japanske marked

Diabetespillen Rybelsus kan snart lanceres på markedet i Japan, fortæller Novo-topchef, Lars Fruergaard Jørgensen. Han mener, at markedet nærmer sig et mere "normalt flow," og at coronapresset er lettet i USA.

"Vi ser et mere normalt flow. Mange af os har været vant til at leve i lockdown og er ikke gået til lægen, men vi ser nu et mere normalt mønster i forhold til patienter, der går til lægen," sagde Lars Fruergaard Jørgensen til JPMorgans medicinalanalytiker Richard Vosser. Foto: Stine Bidstrup/ERH

Novo Nordisk er tæt på at kunne lancere diabetespillen Rybelsus på markedet i Japan, og samtidig er den igangværende udbygning på det amerikanske marked ved at være normaliseret, efter at coronapandemien forstyrrede.

Det fortalte Novo Nordisks topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, tirsdag på en virtuel sundhedskonference hos JPMorgan, skriver Børsen.

"Vi ser et mere normalt flow. Mange af os har været vant til at leve i lockdown og er ikke gået til lægen, men vi ser nu et mere normalt mønster i forhold til patienter, der går til lægen," sagde Lars Fruergaard Jørgensen til JPMorgans medicinalanalytiker Richard Vosser.

Novo-chefen vurderede samtidig, at forretningen kører "nogenlunde normalt", men at udsynet dog er uklart de kommende måneder på grund af pandemien.

"Vi er ret tilfredse med det, vi ser både i USA og uden for USA, og i begyndelsen af 2021 vil vi udrulle produktet i flere lande. En stor mulighed her er Japan," forklarede Fruergaard Jørgensen.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier