Nordic Bioscience fortsætter samarbejde med frasolgte Sanos-klinikker
Der vil fortsat være tætte bånd mellem biotekselskabet Nordic Bioscience og kontraktforskningsorganisation Sanos Group, selvom de to virksomheder ikke længere har samme ejer.
Det siger Claus Christiansen til dagbladet Børsen.
"Vi har lavet samarbejdsaftaler for fremtiden, så vi siger ikke farvel og tak til hinanden. Hvor der er synergier, så bliver de brugt," siger Claus Christiansen, der mandag kunne annoncere, at den globale investeringsforvalter Investcorp havde overtaget Sanos, der i dag driver tre forskningsklinikker i Danmark, mens en fase 1-klinik er på vej.
Ifølge Børsen har prisen været mere end 290 mio. kr.
Sanos Group blev tidligere i år udskilt af Nordic Bioscience og var - frem til salget til Investcorp - ejet af Claus og Bente Christiansen.
Global investeringsforvalter køber danske Sanos Group Dansk CRO udfører forsøg for britisk gigtfirma på dansk grund
Relaterede artikler:
Global investeringsforvalter køber danske Sanos Group
For abonnenter