MedWatch

Novo Nordisk gennemfører købet af Emisphere Technologies

Novo Nordisk har gennemført overtagelsen Emisphere Therapeutics og dermed sikret sig de fulde rettigheder til teknologien, der har gjort diabetespillen Rybelsus mulig, og som selskabet ønsker også at bruge i andre behandlinger. (Rettet)

Foto: Tidsvilde Stine/Ritzau Scanpix

(Rettet 11:06: Det fremgik tidligere, at Novo Nordisk har benyttet Snac-teknologien fra Emisphere i arbejdet med en pille mod fedme. Dette er ikke korrekt, og er derfor rettet)

Novo Nordisk har tirsdag gennemført overtagelsen af Emisphere Technologies.

Det meddeler koncernen.

"Gennemførelsen af fusionen blev godkendt af Emispheres aktionærer i dag," hedder det fra Novo Nordisk, som i november fik grønt lys for en tidlig afslutning af venteperioden fra de amerikanske konkurrencemyndigheder.

Novo Nordisk annoncerede for godt en måned siden købet af amerikanske Emisphere Technologies for en samlet pris på 1,8 mia. dollar svarende til cirka 11,3 mia. kr.

De to selskaber har samarbejdet siden 2007 om det amerikanske selskabs teknologi Eligen Snac, der har været brugt til at udvikle piller mod diabetes og især i forbindelse med diabetespillen Rybelsus.

I den samlede handel indgår både aktierne i Emisphere for 1,35 mia. dollar og royaltyforpligtelserne relateret til Eligen Snac fra Emispheres største aktionær MHR Fund Management LLC (MHR) for 450 mio. dollar, hvilket bringer den samlede pris op på 1,8 mia. dollar.

Eligen Snac-teknologien gør det muligt for lægemidler at blive leveret i en tablet med et absorberingsfremmende hjælpestof. Teknologien letter absorberingen af små og store molekyler uden at ændre på deres kemiske form eller farmakologiske egenskaber, fremgår det af meddelelsen fra Novo Nordisk.

Novo Nordisk køber samarbejdspartner for 11 mia. kr. 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier