MedWatch

Roche starter milliardsamarbejde med hollandsk farmaselskab

Det hollandske medicinalselskab Lead Pharma skal hjælpe Roche med at udvikle en række nye små molekyler mod immunologiske sygdomme, som kan indbringe hollænderne tæt omkring 2 mia. kr.

Foto: Denis Balibouse/REUTERS / X90072

Roche vil have nogle flere små molekyler, som kan tages som tabletter, til behandling af en række sygdomme i immunsystemet.

Og til at hjælpe selskabet med det, har Roche nu indgået en større samarbejdsaftale med hollandske Lead Pharma som arbejder med immunologiske sygdomme og kræft.

Aftalen har i alt en værdi på knap 300 mio. euro, men til at starte med, kommer Lead Pharma kun til at modtage 10 mio. euro i forhåndsbetaling, hvad der svarer til omkring 75 mio. kr. Dertil kommer royalties af salget, hvis der skulle komme markedsførte produkter ud af samarbejdet.

Det bliver ikke nævnt specifikt, hvilke sygdomme, som selskaberne skal udvikle nye molekyler mod, men virksomhederne nævner selv sygdomme som dermatologiske lidelser som psoriasis og atoptisk dermatitis samt gigtlidelser som sygdomme inden for området.

De to selskaber kommer til at samarbejde i forskningsdelen af samarbejdet og frem til udvælgelsen af, hvilke molekyler, hvis nogen, der skal gå ind i de prækliniske faser. Herefter vil Roche overtage udviklingen.

 

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier