MedWatch

Novartis opjusterer efter solidt vækst i tredje kvartal

På trods af covid-19 har Novartis oplevet så stor fremgang i tredje kvartal, at selskabet nu løfter forventningerne til året.

Foto: CHARLES PLATIAU/Reuters / X00217

Efter et tredje kvartal med vækst skruer den schweiziske medicinalkæmpe Novartis, der samarbejder med Genmab om sklerosemidlet ofatumumab, nu op for forventningerne til 2020.

Novartis venter nu en lav tocifret vækst til midt tocifret vækst i kernedriftsindtjeningen mod en tidligere forventning om en lav tocifret vækst.

"Novartis fortsætter med at levere en stærk performance med tocifret vækst i kernedriftsindtjeningen og højere marginer på trods af den effekt, covid-19 har haft på sundhedssystemerne. Styrken i Novartis underliggende drift gør os i stand til at opjustere forventningerne til 2020."

Selskabets kernedriftsindtjening voksede med 11 pct. til 4,07 mia. dollar som følge af lavere omkostninger og en forbedret bruttomargin.

Nettosalget steg til 12,26 mia. dollar fra 12,17 mia. dollar i tredje kvartal sidste år.

Novartis venter i 2020 en encifret vækst i nettosalget for de fortsættende aktiviteter, der blandt andet inkluderer forretningsbenet Innovative Medicine og Sandoz, som blandt andet laver antihistaminer.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier