MedWatch

Endo køber mangeårig forskningspartner for 4,2 mia. kr.

Efter mere end 15 års forsknings- og udviklingssamarbejde har medicinalvirksomheden besluttet sig for at købe partneren Biospecific Technologies, et par måneder før en ny terapi, som har sin oprindelige i partnerskabet bliver lanceret.

Foto: Leonhard Foeger/REUTERS / X00360

Det kommer til at koste Endo 658 mio. dollar, eller 4,2 mia. kr. at overtage sin mangeårige samarbejdspartner Biospecific Technologies.

De to selskaber begyndte for første gang at arbejde sammen i 2004, og som resultat heraf modtager Biospecific royalties fra Endos såkaldte collagenase-terapier. Endo lader nu til at synes, at det bedre kan betale sig af overtage Biospecific i stedet for at beholde selskabet som en partner, som skal modtage en bid af kagen.

Collagenase er et enzym, som er med til at nedbryde collagen, en funktion, som spiller en stor rolle i kronjuvelen af lægemidler, der er kommet ud af selskabernes samarbejde: Xiaflex. Midlet er en behandling for Dupuytrens kontraktur, en arvelig sygdom i bindevævet som fører til fortykninger, knuder og sammentrækninger af senerne i håndfladene og gør det umulig at strække hænderne og fingerne ud. Midlet bruges også til behandling af Peyronies sygdom, som forårsager ophobning af plaque i svulmelegmet i penis.

Derudover står Endo også overfor lanceringen af Qwos, som ifølge Endo står til at blive den første FDA-godkendte behandling for cellulite, eller appelsinhud.

 

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier