MedWatch

Pfizer håber at tage næste skridt mod corona-vaccine i november

Går alt efter, planen vil Pfizer søge om en lyngodkendelse i USA af corona-vaccine i november.

Albert Bourla, adm. direktør for Pfizer. | Foto: Pablo Martinez Monsivais/AP/Ritzau Scanpix

Medicinalgiganten Pfizer håber, at den i tredje uge af november kan lægge en ansøgning hos de amerikanske myndigheder om nødbrug af en vaccine mod corona.

Det oplyser selskabets topchef, Albert Bourla, i en udtalelse.

Pfizer arbejder sammen med det tyske biotekselskab Biontech om en vaccine mod coronavirus.

De amerikanske myndigheder har en lynproces til særligt vigtige vacciner. Her bliver vacciner godkendt hurtigere under særlige omstændigheder.

I den proces skal producenten vise, at vaccinen har vist sig sikker hos forsøgspersoner gennem to måneder.

Det forventer Pfizer at kunne opnå i tredje uge af november.

Desuden skal producenten påvise, at vaccinen har effekt - altså at den virker.

Det forventer Pfizer at have data, der påviser, ved udgangen af oktober.

Hvis Pfizers kandidat til en vaccine mod coronavirus kan levere data, der opfylder kravene, vil selskabet ifølge Albert Bourla søge om lyngodkendelse i tredje uge af november.

Biontech-topchef: Forsøg med mulig covid-19-vaccine er på rette spor 

Mere fra MedWatch

Epilepsifirma har behandlet første amerikaner med hjernebølgeimplantat

Efter et halvt års forsinkelse på grund af corona har medicoselskabet Uneeg Medical behandlet den første amerikanske epilepsipatient i et studie, der skal bane vejen for en godkendelse af det danske selskabs hjernebølgeimplantat i USA, hvorfra selskabet fremover venter at hente 70 pct. af omsætningen.

Coloplast ser potentiale i Rusland

I 20 år har Coloplast opereret på det russiske marked, hvor konkurrencen er hård - ikke mindst fra de lokale virksomheder, der ifølge selskabets landechef favoriseres af de landets myndigheder.

FDA siger god for nyt Ambu-produkt

Ambus nyeste produkt, et system der gør det muligt at lave både procedurer i lungerne og tage væskeprøver fra dem, er i dag blevet godkendt af de amerikanske lægemiddelmyndigheder.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier