Gilead kan dække global efterspørgsel på coronamedicin fra oktober

Gilead har nu skruet produktionen af coronamedicinen Veklury op i sådan en grad, at selskabet regner med at kunne levere lægemidlet i tilstrækkelig store mængder til, at den globale efterspørgsel kan imødekommes. Også hvis der skulle komme en fornyet bølge af smitte her i løbet af efteråret.
Selskabet kan for øjeblikket dække USA's forbrug af medicinen.
Veklury var den første lægemiddel, som blev specifikt godkendt som en behandling for covid-19.
For at imødekomme efterspørgslen har Gilead både selv øget produktion samt hyret eksterne kontraktproducenter. Lignende aftaler har vaccineudviklere også gjort, fordi deres egne, interne produktionsfaciliteter ikke har været tilstrækkelig til at kunne imødekomme den forventede efterspørgsel på deres vacciner, skulle de vise sig effektive.
Gilead fuldender rullende ansøgning for coronamidlet Veklury i USA
Relaterede artikler:
EU køber corona-medicin for en halv milliard kroner
For abonnenter