MedWatch

Medie: FDA udvider undersøgelse af Astrazenecas vaccinekandidat

Et forsøg med Astrazenecas mulige vaccine mod coronavirus er fortsat sat på pause i USA, og nu udvider FDA undersøgelsen af lægemiddelkandidatens sikkerhed, skriver Reuters.

Foto: BRENDAN MCDERMID/REUTERS / X90143

De amerikanske sundhedsmyndigheder, Food and Drug Administration (FDA), har onsdag valgt at udvide sin undersøgelse af svenskbritiske Astrazenecas kandidat til en coronavaccine.

Det skriver Reuters på baggrund af tre unavngivne kilder.

Myndighederne har øget omfanget af sin undersøgelse ved at inddrage data fra lignende vacciner, som er udviklet af de samme forskere. Astrazenecas vaccine udvikles i samarbejde med Oxford University.

Medicinalselskabets fase 3-forsøg er fortsat på hold i USA, efter at det tidligere på måneden kom frem, at en patient i Storbritannien udviklede en alvorlig sygdom. I Storbritannien er fase 3-studiet efter en afklaring dog igen genoptaget.

Med FDA's bredere undersøgelse øger det sandsynligheden for, at Astrazenecas vaccine i det mindste bliver forsinket yderligere. Af de 11 vaccinekandidater i fase 3 var Astrazenecas anset for at være længst fremme.

De efterspurgte data ventes at blive sendt til sundhedsmyndighederne i denne uge, hvorefter de skal analyseres.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier