MedWatch

Konservative vil have forudbetalt skat på milepæle ved virksomhedssalg fjernet

Biotekselskaber og andre, der modtager milepælsbetalinger for deres arbejde, risikerer at blive hårdt beskattet, hvis virksomheden bliver solgt. Det vil Mona Juul, erhvervsordfører for Konservative Folkeparti, gøre op med.

Mona Juul, erhvervsordfører, Konservative Folkeparti Foto: Philip Davali/Philip Davali, Ekstra Bladet

Det er et benspænd for iværksættere, når de nuværende skatteregler kan udløse store regninger til sælgerne af eksempelvis en biotekvirksomhed, der modtager milepælsbetalinger fra en partner.

Det siger Mona Juul, erhvervsordfører for Konservative Folkeparti ifølge dagbladet Børsen, og hun har nu stillet forslag om at få fjernet reglen, der betyder, sælgeren af en virksomhed skal forudbetale skat af fremtidige milepælsbetalinger, som de måske aldrig får - i nogle tilfælde med det resultat, at iværksætterne taber penge på salgstidspunktet.

"Det er et symptom på skat, der går amok, at man finder på at lave en skat på penge, man ikke har fået i hånden endnu og måske aldrig får,” siger Mona Juul, der påpeger, at skatteregler ikke bør være designede, så iværksættere skal lave alle mulige krumspring for at undgå," siger hun til avisen.

MedWatch har tidligere beskrevet, hvordan reglerne om beskatning af fremtidige milepælsbetalinger var blandt andet ved at afspore Santaris' salg til Roche, da folkene bag firmaet opdagede, at de skulle betale skat af milepælsbetalinger på 1,3 mia. kr.

Skatteminister Morten Bødskov (S) skriver i en mail til Børsen, at han ser frem til at diskutere forslaget med de Konservative og se nærmere på de problemer, som forslaget også rejser.

Skatteregler slog næsten milliardsalg ihjel: "Vi betalte skat af penge, vi ikke havde fået"

Branchefolk i oprør over skat på milepælsbetalinger

Politikere splittet om forudbetalt skat af milepælsbetalinger

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier