MedWatch

Sydbank: Plusserne i Genmab-regnskab er Tepezza og løftet af prognosen

Sydbank anbefaler stadig køb af Genmab-aktien efter regnskabsaflæggelsen onsdag efter børsens lukketid.

Foto: Lars Møller / Genmab / PR

Genmab leverede onsdag efter børslukketid et regnskab, som indeholdt et løft af helårsprognosens øvre ende. Årsagen var yderligere royalties fra øjemidlet Tepezza. Ellers var tallene stort set som ventet.

"De stigende indtægter fra Tepezza og opjusteringen af helårsprognosen er dog plusser i regnskabet," hedder det i en kommentar fra analytiker Søren Løntoft Hansen fra Sydbank.

Genmab venter nu en omsætning på 9100-9700 mio. kr. og et driftsoverskud på 5200-5800 mio. kr. Tidligere spåede selskabet en omsætning på 9100-9500 mio. kr. og et driftsoverskud på 5200-5600 mio. kr.

Salgsprognosen inkluderer milepælsbetalinger og andre royalties på nu 200-400 mio. kr. mod tidligere ventet cirka 200 mio. kr. - altså et løft på 200 mio. kr. i toppen i forhold til den tidligere prognose. Det er her, royaltyindtægterne fra Tepezza, der anvendes til behandling af øjesygdommen thyroid, indregnes.

Sydbanks analytiker fastholder sin positive anbefaling, "køb", af Genmabs aktie efter kvartalstallene.

"Den nuværende aktiekurs afspejler fortsat ikke værdierne af Genmabs pipeline. Vi forventer, at værdierne i stigende grad vil blive synliggjort i takt med offentliggørelsen af nye studie-resultater for midlerne i pipelinen."

Genmab lader op til kapløb med Roche med ny hovedkandidat

Genmab opjusterer forventningerne til 2020 på grund af større royalty-indtægter

Genmab-optakt: Milliarder fra Abbvie-aftale tikker ind

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier