MedWatch

Boom i arbejdsløsheden i USA kan ramme væksten hos Novo Nordisk

Færre mennesker i arbejde kan give færre betalende kunder hos Novo Nordisk, forudser medicinalselskabet, der i 2021 forventer at miste tre pct. af omsætningen på det amerikanske marked, skriver Børsen.

Foto: Stine Tidsvilde

I USA har coronakrisen sendt millioner af amerikanere ud i arbejdsløshed, og det risikerer nu at koste store pengebeløb i tabt omsætning hos Novo Nordisk i Bagsværd.

Det skriver dagbladet Børsen.

I USA betales udgifterne til medicin nemlig i stort omfang gennem sundhedsforsikringer via patienternes arbejde, og bliver en patient fyret, mister de også deres sundhedsforskring, hvilket i nogle tilfælde efterlader brugere af Novos medicin helt uden mulighed for at få økonomisk støtte til deres medicinforbrug.

Det får nogle til at sætte deres behandling på pause, og når så mange amerikanere på samme tid står uden arbejde, kan det altså skære op mod tre pct. af salget på det amerikanske marked, lyder analysen hos Novo Nordisk.

"Præcis hvordan og hvor meget, bliver det først senere, at vi kan give en specifik prognose for, fordi det er en funktion af, hvor mange arbejdsløse der er, og hvem der ender med at betale regningen," siger Lars Fruergaard Jørgensen, adm. direktør i Novo Nordisk, til Børsen.

Novo Nordisk fremlagde torsdag regnskab for årets andet kvartal.

Novo Nordisks salgsvækst gik fra 14 pct. til nul – mere usikkerhed venter forude

Analytiker: Novos stærke styring af omkostningerne bør belønnes

Novo Nordisks omsætning falder – laver om på årets forventninger

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier