MedWatch

Gilead vil producere corona-medicin i år - men kursen falder

Aktiekursen på amerikanske Gilead falder efter et regnskab, der var svagere end forventet.

Foto: Mike Blake/REUTERS / X00030

Den amerikanske medicinalkoncern Gilead Science har i forbindelse med regnskabet for andet kvartal meddelt, at det venter at producere mere end 2 mio. doser af covid-19-behandlingen remdesivir inden udgangen af året.

Remdesivir er det første lægemiddel, der i et større klinisk studie har vist effekt på patienter med covid-19.

Regnskabet for andet kvartal er dog ikke så opløftende læsning for aktionærerne, og aktien faldt 3,2 pct. i eftermarkedet.

Salget er faldet med 9,5 pct. til 5,14 mia. dollar, hvor analytikerne ventede 5,31 mia. dollar.

Forsknings- og udviklingsudgifterne er landet på 1,30 mia. dollar, hvilket også er til den svage side i forhold til analytikernes forventning på 1,09 mia. dollar.

Den justerede indtjening per aktie er faldet til 1,11 dollar fra 1,82 dollar. Her ventede analytikerne 1,44 dollar.

For helåret venter Gilead en justeret indtjening per aktie på 6,25-7,65 dollar sammenlignet med analytikerprognosen på 6,74 dollar.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier