MedWatch

Et halvt år efter global coronaalarm har 17 millioner haft virusset

I løbet af de seneste fire dage er yderligere en million mennesker blevet testet positive for coronavirus, det bringer det samlede antal af smittede op på 17 millioner siden udbruddets start.

Foto: Wolfgang Rattay/REUTERS / X00227

Over 17 millioner mennesker er bekræftet smittet med coronavirus på verdensplan.

Det viser tal fra Johns Hopkins University torsdag morgen dansk tid.

Dermed er der på fire dage blevet konstateret mere end en million nye smittede på verdensplan. Søndag rundede universitetets optælling 16 millioner.

Siden at det bekræftede antal smittede 28. juni rundede ti millioner, er der hver fjerde til sjette dag blevet registreret yderligere en million smittede.

Det er en voldsom acceleration i smittespredningen, siden virusset første gang brød ud omkring årsskiftet i Kina.

Fra de første smittetilfælde blev bekræftet i januar, gik der tre måneder, før det globale smittetal ramte den første million.

Optællingen fra Johns Hopkins University inkluderer kun de smittetilfælde, der er bekræftet af de enkelte landes sundhedsmyndigheder. Derfor kan der være et mørketal.

Pandemien har ifølge opgørelsen hidtil kostet 667.011 mennesker livet på verdensplan.

USA tegner sig for langt størstedelen af de globale smittetilfælde. Her er i alt 4,4 millioner bekræftet smittede.

Og onsdag aften passerede den amerikanske statistik 150.000 coronadødsfald. Det er det højeste dødstal i verden. Nummer to på listen er Brasilien med lidt over 90.000 døde.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) betegnede tirsdag coronapandemien som den klart mest alvorlige sundhedskrise, som organisationen har stået overfor.

Coronapandemien blev 30. januar erklæret for en international sundhedskrise af WHO.

Det har organisationen kun gjort fem gange tidligere. Af de internationale sundhedskriser er den nuværende pandemi ifølge WHO "med afstand den mest alvorlige".

Ifølge organisationen kan verden kun besejre virusset ved at overholde strenge sundhedstiltag såsom at bære masker og undgå større forsamlinger.

EU køber corona-medicin for en halv milliard kroner

Roches leddegigtmiddel fejler som behandling mod covid-19

Vaccineproducent vil kræve op til 60 dollar for corona-vaccineforløb

Storbritannien bestiller coronavacciner hos Sanofi og GSK

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier