MedWatch

Vaccineproducent vil kræve op til 60 dollar for corona-vaccineforløb

Det amerikanske biotekselskab Moderna er længest fremme med udviklingen af en mulig vacccine mod coronavirus, og nu ser det ud til, at virksomheden måske også vil tage den højeste pris for behandlingen.

Forlydende peger på, at Moderna vil tage mere for en covid-19-vaccine end sine konkurrenter. | Foto: Maddie Meyer/AFP / GETTY IMAGES NORTH AMERICA

Amerikanske Moderna er den første vaccineproducent til at påbegynde fase 3-forsøg med en vaccine mod coronavirus i USA. Selskabet vil muligvis opkræve mellem 50 til 60 dollar per vaccineforløb, hvilket er mere end de konkurrerende vaccineselskaber.

Det skriver Financial Times.

Med rivalerne Pfizer og Biontech i hælene formår Moderna at være det førende selskab inden for opdagelsen af en mulig vaccine mod coronavirusset.

Selskabet, som tidligere på ugen udvidede sin aftale med den amerikanske regering, startede mandag en afprøvning af sit studie 3-forsøg på 30.000 amerikanske deltagere.

Selv om prisen endnu ikke er fastlagt, oplyses det, at et vaccineforløb fra Moderna kan løbe op på 50 til 60 dollar, svarende til 320 til 380 danske kr., hvoraf ét skud vil koste omkring 27 dollar.

Det beløb er væsentligt højere end de konkurrerende parter, hvor Pfizer og dets tyske partner Biontech har en aftale på 19,50 dollar per vaccine, mens AstraZeneca, som ikke ønsker at tjene penge på vaccinesalg, har presset prisen helt ned på 3-4 dollar per skud.

I en kongreshøring sidste uge meddelte Modernas administrerende direktør, at selskabet "ikke vil sælge til kostpris", skriver Financial Times.

Flere politikere og aktivister har ifølge avisen udtrykt bekymring for, at fattige lande kan få problemer med at få adgang til vacciner og dermed bekæmpe pandemien.

Moderna starter fase 3-studie for coronavirusvaccine  

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier