MedWatch

FDA godkender Novartis-middel mod sjælden autoimmun sygdom

For første gang har det amerikanske lægemiddelagentur sagt god for en behandling mod den sjældne gigtlidelse Stills sygdom. Det er Novartis der har budt ind med midlet.

Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix

Novartis' lægemiddel Ilaris har sikret sig den første godkendelse fra de amerikanske lægemiddelmyndigheder, FDA, som en behandling mod Stills sygdom hos voksne, en sjælden autoimmun gigtlidelse.

Midlet er allerede godkendt til behandling af en anden sjælden gigtsygdom, SJIA, blandt børn helt ned til 2-årsalderen.

"Før denne godkendelse fandtes der ikke nogen FDA-godkendt behandling for denne sygdom, som kan inkludere symptomer såsom smertefuld gigt, feber og udslæt," lyder det fra FDA.

Årsagen til sygdommen er ukendt, men de to sygdomme, SJIA og Stills sygdom overlapper i så høj grad, hvilket ifølge FDA indikerer, at der sandsynligvis er tale om to varianter af samme sygdom på forskellige steder i livet.

Godkendelsen kom til Novartis, efter at FDA havde givet midlet særstatussen priority review, som skal sikre hurtigere godkendelser til midler, som adresserer sygdomme, hvor der er ingen eller ikke tilstrækkeligt effektive behandlingsmuligheder.

Også i Europa er midlet godkendt til flere forskellige typer af inflammatoriske autoimmune sygdomme.

Mere fra MedWatch

Topchef efter nyt studieflop: "Det ligner jo lidt en Orphazyme"

Efter endnu et fejlslagent fase 2-forsøg, der har kostet biotekselskabet Asarina Pharma 50 mio. kr., nærmer det danskledede selskab sig afgrunden. Kun to skud har selskabet nu tilbage i bøssen, finansieringen til det ene mangler, og flopper de også, må selskabet dreje nøglen om, fortæller topchef Peter Nordkild.

Mærsk-donation til KU skal give laboratorier i topklasse

Etableringen af nye faciliteter i Mærsk Tårnet sikrer såkaldte GMO klasse 3-laboratorier, hvor forskere i Danmark vil kunne arbejde med blandt andet virus på et langt mere avanceret niveau end hidtil, lyder det fra Københavns Universitet.

Læs også

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier