MedWatch

Lundbeck: Vi har ikke den bedste pipeline

Pipelinen af produkter er ikke i top, lyder det fra Lundbeck, der tirsdag har annonceret, at op mod 160 stilling skal skæres væk.

Foto: Jens Dresling

Medicinalkoncernen Lundbeck annoncerede tirsdag en omstrukturering af sin forskning og udvikling, som vil medføre en nedskæring på op mod 160 stillinger.

Formålet er at blive bedre til at skabe resultater og nye lægemidler, for der har koncernen fejlet de seneste mange år.

Det skriver dagbladet Børsen.

"Vores pipeline er åbenlyst ikke den bedste lige nu, så vi vil gøre meget for, at vi kan drive de programmer, vi har, så hurtigt som muligt. Hastighed er vigtigt, fordi der er patienter, som venter på os," lyder det koncernens forskningsdirektør, Johan Luthman, til Børsen.

Samtidig drejes udviklingsfokus væk fra den type lægemidler, koncernen har vokset stor på.

"Det er old tech biologi, og vi er nødt til at bevæge os til nye områder, hvor vi kan levere medicin med større indvirkning," siger direktøren og peger på et skifte mod antistoffer.

Over for Ritzau Finans understregede Lundbecks forskningschef tirsdag også, at der ikke var tale om en spareøvelse, selv om et sted mellem 130 og 160 arbejdspladser nedlægges.

"Denne øvelse handler ikke om at skære jobs. Det kommer til at ske, men det sker, fordi vi laver en række ændringer. Det er ikke en omkostningsøvelse, men vi vil gerne bygge vejen til fremtiden for Lundbeck," lød det fra Johan Luthman.

"Vi er nu et globalt selskab og vil gerne ensrette, hvordan vi arbejder globalt," uddybede han.

Mere fra MedWatch

FDA godkender mikrobiommiddel fra Ferring

Medicinalselskabet Ferring Pharmaceuticals har fået amerikansk godkendelse af sin biologiske kandidat mod tarminfektioner med den ondartede bakterie clostridium difficile.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier