MedWatch

Novo vil ikke udlevere papirer i milliardstrid

USA-domstol har pålagt Novo Nordisk at udlevere papirer til sure aktionærer, der kræver 11,8 mia. kr. ved dansk domstol.

Novo Nordisk er pålagt at udlevere interne papirer i amerikansk retssag, men den danske medicinalgigant nægter. Foto: Novo Nordisk / PR

De utilfredse aktionærer, der tæller 260 internationale pensionskasser og formueforvaltere fra mere end 20 lande, og som har slæbt Novo Nordisk i retten i Danmark med krav om 11,8 mia. kr. i erstatning for påstået kursmanipulation, har vundet et vigtigt første slag mod medicinalgiganten.

Sagsøgerne fik nemlig allerede tilbage i september 2019 en amerikansk domstols ord for, at de skal have udleveret en lang række interne papirer fra Novo Nordisk, så de kan bruge dem i deres danske sag, der blev anlagt ved Retten i Glostrup i 2019, men som siden er blevet henvist til Østre Landsret.

Det skriver Børsen.

Siden har Novo Nordisk forsøgt at få den amerikanske dommer til at genoverveje sin kendelse fra september 2019 og har argumenteret med, at dommeren havde overset en række væsentlige problemstillinger, men det er nu blevet afvist, hvilket skaber utilfredshed hos Novo Nordisk.

"Vi er uenige i kendelsen, men da dette er en igangværende retssag, kan vi ikke kommentere yderligere. Vi vil fortsætte med at forsvare virksomheden i denne sag," lyder det i en skriftlig kommentar fra Jacob Fossar Petersen, der er chef for afdelingen litigation and legal operations i Novo Nordisk, hvis advokater i USA har skrevet, at 'tandpastaen er ude af tuben i samme øjeblik, papirerne bliver udleveret, og ingen efterfølgende appelafgørelse kan få den tilbage'.

Novo Nordisk har således ikke tænkt sig at efterleve kendelsen, men har bebudet, at man vil appellere den og samtidig bede om opsættende virkning, så papirerne ikke skal udleveres, før appelsagen har fundet sin afslutning, men det vil sagsøgernes amerikanske advokat ikke acceptere.

Retssag mod Novo-topfolk skrider frem: Pensionskasser samler investorer til kamp

Én investor kræver over 1 milliard kr. fra Novo Nordisk i sag om kursmanipulation

Advokat fører milliardsag mod Novo: "Hvis man ved, at motoren ikke fungerer, skal man sige det"

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier