MedWatch

Lægemiddelagentur udsætter fysiske møder til september

Det Europæiske Lægemiddelagentur vil også i de kommende måneder afholde virtuelle møder, når eksempelvis nye lægemidler skal vurderes.

Foto: Rob Acket/EMA

Vurderingen af eksempelvis nye lægemidler og indikationsudvidelser vil også i den kommende tid foregå uden fysisk fremmøde hos det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA.

Det fremgår af en opdatering på agenturets hjemmeside, hvor det redegør for dets indsats under coronapandemien - der altså blandt andet omfatter overgangen til virtuelle møder, der blev indført i marts og nu forlænges til udgangen af august.

Siden 16. marts har også agenturets ansatte arbejdet hjemmefra, og EMA understreger, at hverken fraværet af medarbejdere i hovedkvarteret i Amsterdam, Holland, eller overgangen til virtuelle møder for alle lægemiddelmyndighedens komiteer og udvalg påvirker agenturets evne til at varetage de centrale opgaver som myndighed for både vurdering og godkendelse og nye behandlinger samt overvågning af sikkerheden ved allerede markedsførte lægemidler.

EMA afholder møder digitalt på grund af coronavirus

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier