MedWatch

Fransk biotekfirma fejler i fase 3 mod fedtleversygdom

Genfit har fået dårlige resultater fra et fase 3-studie med sit middel elafibranor mod fedtleversygdommen NASH.

Foto: Benoit Tessier / Reuters / Ritzau Scanpix

Biotekselskabet Genfit falder 64 pct. på børsen i Paris tirsdag, efter at et afgørende studie med selskabets middel mod fedtleversygdommen NASH er slået fejl.

Genfit afprøvede sit middel elafibranor mod NASH i et fase 3-studie med 1070 patienter, men de foreløbige resultater fra studiet viser, at midlet ikke har nogen statistisk signifikant effekt.

Pascal Prigent, der er adm. direktør i Genfit, kalder resultaterne "dybt skuffende."

"Det efterlader et stort spørgsmålstegn for os og for hele dette område. Oddsene er ikke gode for os, men vi ser stadig området som attraktivt," sagde Pascal Prigent i forbindelse med, at selskabet mandag aften oplyste om det fejlslagne forsøg.

Genfits elafibranor var en af de fremmeste kandidater til en behandling mod NASH, som er et område, en lang række medicinalselskaber satser på.

Det gælder eksempelvis Novo Nordisk, som har bestået fase 2-studier mod NASH med midlet semaglutid, der også er aktivstoffet i diabetesmidlerne Ozempic og Rybelsus.

Novo Nordisks semaglutid består fase 2-studie mod fedtleversygdom 

Mere fra MedWatch

Allarity indgår partnerskab om udvikling af kræftmidler til børn

Biotekselskabet Allarity har indgået en aftale med det spansk-amerikanske biotekfirma Oncoheroes Biosciences, der forpligter sig til at udvikle to af Allaritys kræftkandidater til børn. Med en børnegodkendelse på plads vil Allarity kunne få godkendt sin topkandidat på det amerikanske marked, som selskabet håber på sker senere i år.

Amerikansk coronavaccine er over 90 pct effektiv

Amerikanske Novavax oplyser mandag, at selskabets vaccine viser 90,4 pct. effektivitet mod flere forskellige varianter af covid-19. Selskabet forventer at søge om godkendelse i tredje kvartal i 2021.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier