MedWatch

Analytiker: Godkendelse af Saxenda til unge kan øge topsalget

Det er er uopdyrket, men interessant marked, som Novo Nordisk er på vej ind på, efter at selskabets fedmemiddel Saxenda har bestået fase 3-blandt unge. Det mener Sydbank-analytiker Søren Løntoft Hansen.

Foto: Stine Tidsvilde

Det er en god nyhed, at Novo Nordisk i et fase 3-studie har vist, at vægttabsmidlet Saxanda giver vægttab hos unge med fedme.

Det vurderer analytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen.

"Der er stor sammenhæng mellem kraftig overvægt i ungdomsårene og senere i voksenlivet, så det vil være positivt med en godkendelse i den lidt yngre population," siger Sydbank-analytikeren til Ritzau Finans.

I studiet opnåede unge, som fik Saxenda, eller liraglutid i doser på 3 milligram om dagen en reduktion i BMI på 4,29 pct., mens de, som fik placebo, fik konstateret en stigning på 0,35 pct.

Saxenda blev lanceret i 2015 til behandling af voksne med fedme, og har frem til nu været benyttet af over 1,5 mio. patienter.

Midlet omsatte sidste år for omkring 5,7 mia. kr., hvoraf det amerikanske marked stod for 3,3 mia. kr.

Ifølge Søren Løntoft Hansen er der dog stadig tale om et foreløbigt uopdyrket marked, og derfor er det også umiddelbart svært at sige, hvordan nichemarkedet til unge mellem 12 og 18 år eventuelt vil udvikle sig.

"Jeg estimerer et topsalg for Saxenda på 8,5 mia. kr., og det kan godt være, at en eventuel godkendelse i unge kunne forlænge vækstkurven lidt, så vi kunne komme op på omkring 9 mia. kr.," siger Sydbank-analytikeren.

Novo vil offentliggøre studiets resultater på Endo 2020-konferencen i San Francisco, og det vil desuden blive udgivet i en tillægsudgave af Journal of the Endocrine Society.

Novo Nordisks Saxenda består fase 3-studie af unge med fedme

Novo Nordisk gør sit topprodukt klar til næste store vækstområde – fedmekampagne baner vejen

Novo Nordisk allierer sig med Unicef mod børnefedme

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier