MedWatch

Mylan og Pfizer-selskab udskyder fusion

Det globale udbrud coronavirus får Mylan og Pfizer til at udsætte fusionplaner, der vil skabe en ny mastodont på lægemiddelområdet.

Den forestående fusion af medicinalselskabet Mylan og Pfizers datterselskab for lægemidler uden patentbeskyttelse, Upjohn, er blevet udsat til andet halvår.

Det oplyser selskaberne, der i juli sidste år blev enige om sammen at stifte selskabet Viatris, der bliver nyt hjemsted for de to virksomheders produkter.

Som årsag til udsættelsen angives den aktuelle coronaviruspandemi, der blandt andet har fået Mylan til at rykke den forestående generalforsamling, hvor selskabets aktionærer skal godkende eller forkaste fusionsplanerne. Det var tidligere sat til at ske 27. april, men dette er nu rykket til 30. juni, skriver selskaberne.

Pfizer og Mylan vurderede, før fusionsplanerne blev udskudt, at Viatris allerede i 2020 vil omsætte for 19-20 mia. dollar.

Pfizer og Mylan sætter navn på fusionsselskab

Pfizer bekræfter milliardfusion med Mylan

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier