Vifor Pharma og Fresenius Kabi gør fælles front mod Pharmacosmos i Kina

Netop som danske Pharmacosmos er ved at gøre sin entré på det kinesiske marked, opretter de store internationale selskaber Fresenius Kabi og Vifor Pharma sammen en ny virksomhed, der skal sætte sig på området for jernmangel i landet.
Vifor Pharma stifter et nyt selskab sammen med Fresenius Kabi i Kina, som satser på intravenøs behandling mod jernmangel, som danske Pharmacosmos også har fremtidige planer om. | Foto: Vifor Pharma / PR
Vifor Pharma stifter et nyt selskab sammen med Fresenius Kabi i Kina, som satser på intravenøs behandling mod jernmangel, som danske Pharmacosmos også har fremtidige planer om. | Foto: Vifor Pharma / PR

Konkurrencesituationen for jernmangel på det kinesiske marked bliver strammet, efter at tyske Fresenius Kabi og Vifor Pharma fra Schweiz danner fælles front og opretter en ny virksomhed i landet.

Den skal sætte sig på markedet, hvor selskabet vil kombinere Vifors erfaring med intravenøs behandling mod jernmangel med med Fresenius' lange tilstedeværelse i Kina.

Fresenius skal stå for kommercialiseringen af den intravenøse behandling mod jernmangel og ejer 45 pct. af det nye fælles selskab, mens Vifor ejer de resterende 55 pct., oplyser Fresenius i en meddelelse.

Den danske virksomhed Pharmacosmos har for nyligt meldt ud, at den netop satser på det kinesiske marked i de kommende år, hvor virksomheden også vil ind med sin behandling Monofer, der også er en intravenøs behandling mod jernmangel.

Pharmacosmos har allerede lavet kliniske studier i Kina og satser på en godkendelse på både det kinesiske og det japanske marked i de kommende år.

Ejerfamilie vil gøre medicinalvirksomhed global 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også