MedWatch

Bluebird Bio leverer underskud på 5,5 mia. kr. i 2019

Genterapiselskabet Bluebird Bio havde et gigantisk underskud i 2019, men selskabet, der blandt andet samarbejder med Novo Nordisk, lancerede også sin første behandling i begyndelsen af 2020.

Foto: Jose Luis Gonzalez / Reuters / Ritzau Scanpix

Pengene fosser ud af det brandvarme genterapiselskab Bluebird Bio, der blandt andet samarbejder med Novo Nordisk og har danske Nick Leschly som topchef.

Det viser selskabets årsregnskab, der landede onsdag.

Bluebird Bio havde et underskud på 790 mio. dollar – 5,5 mia. kr. – i 2019, hvilket var noget større end året forinden, hvor underskuddet lød på 556 mio. dollar – 3,8 mia. kr.

Det er selvfølgelig især Bluebird Bios forskning og udvikling, der trækker milliarder ud. Selskabet brugte 582 mio. dollar på forskning og udvikling i 2019 samt 271 mio. dollar på salg og administrative omkostninger.

Bluebird Bio har dog fortsat 1238 mio. dollar på kistebunden at tage af – svarende til 8,6 mia. kr.

Selskabets tunge investeringer gav pote i slutningen af 2019, da det europæiske lægemiddelagentur godkendte Bluebird Bios første genterapi Zynteglo mod blodsygdommen beta-talassæmi.

Bluebird Bio lancerede derefter Zynteglo i Tyskland som det første marked i begyndelsen af 2020 og kan derfor forvente sine første indtægter fra behandlingen i år. Zynteglo er en engangsbehandling, der koster 11,8 mio. kr., som verdens analytikere forventer vil blive en storsællert på sigt.

Bluebird viser igen lovende resultater med celleterapi på Genmab-område

Novo Nordisk allierer sig med Bluebird Bio om at udvikle genterapier

Novo-chef om Bluebird-aftale: "Vi stikker en tå i vandet i et helt nyt område"

Bluebird Bio klar med første genterapi efter produktionsproblemer

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier