MedWatch

Astrazeneca justerer sin kræftpipeline

To af Astrazenecas lægemiddelhåb inden for kræftområdet har ikke kunne stå distancen og er nu blevet skåret fra selskabets udviklingspipeline, mens to andre er rykket i klinikken.

Foto: Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix

Astrazeneca har luget ud i sin pipeline af kræftbehandlinger på det seneste, hvilket har betydet et farvel til to fase 1-kandidater hos virksomheden.

Det skriver FierceBiotech.

Således er kombinationen af oleclumab og AZD4635 blevet sløjfet i udviklingen som en behandling mod ikke-små-cellet lungekræft, og det samme blev MEDI7247, et af aktiverne fra det forhenværende datterselskab Medimmune, som var under udvikling mod både blodkræft og solide tumorer.

Til gengæld er der to andre kræftmidler, som har fået lov til at fortsætte ind i fase 1, et mod brystkræft og et mod solide tumorer.

Samtidig har Astrazeneca også hevet to nye potentielle behandlinger ind i fase 1. Et af dem er også et Medimmune molekyle, som skal afprøves som en behandling mod en række solide tumorer, mens det andet skal afprøves i blodkræft.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier