MedWatch

Novartis dropper patent til metode bag CAR-T-behandling - dansk læge glæder sig

Inge Marie Svane, leder af Nationalt Center for Immunterapi, er glad for, at Novartis ikke længere vil opretholde et patent på teknologien bag CAR-T-kræftbehandlingen Kymriah. Et patent ville i praksis have stoppet udviklingen af nye behandlinger, mener hun.

Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix

Det har vakt dansk begejstring, at medicinalvirksomheden Novartis har opgivet et patent til selve metoden bag CAR T-cellebehandling, som blandt andet anvendes i selskabets lægemiddel Kymriah.

Ifølge professor Inge Marie Svane, som er leder af Nationalt Center for Cancer Immunterapi (CCIT), kunne sådan et patent nemlig have bremset eller ligefrem stoppet udviklingen af nye kræftbehandlinger, siger hun til netmediet Hæmatologisk Tidsskrift.

"Hvis Novartis havde taget patent på hele teknologien, var der ikke nogen, der kunne lave nogen form for CAR T-cellebehandling uden, at det gik ind under Novartis’ patent. Det er helt urimeligt, det svarer til at tage patent på et helt terapiområde indenfor kræftmedicin," siger Inge Marie Svane.

Blandt andre den schweizisk-baserede NGO Public Eye og den fransk-baserede Médecins du Monde havde protesteret mod tildelingen af patentet, der formelt er givet til University of Pennsylvania, som samarbejder med Novartis på området.

I en mail til mediet skriver Novartis, at beslutningen ikke får nogen indflydelse på tilgængeligheden af Kymriah.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier