MedWatch

Nyt superinsulin kan blive storsællert for Novo Nordisk

Et nyt insulin under navnet Icodec kan potentielt blive en ny supersæller for Novo, skriver Finans. Efter fase-2 forsøg har insulinet vidst sig mindst lige så godt som Sanofis Lantus.

Foto: Novo Nordisk / PR

Et nyt insulin, som Novo Nordisks har under udvikling, kan potentielt blive en ny supersællert for medicinalselskabet i Bagsværd med et tocifret milliardsalg hvert år. Insulinet hedder Icodec og har i de overståede fase 2-forsøg vist sig mindst lige så godt som Sanofis Lantus, der er verdens mest sælgende insulin.

Det skriver Finans.

"Det kan blive den næste gyldne standard inden for insulinbehandling," vurderer forskningsdirektør i Novo Nordisk, Mads Krogsgaard Thomsen, over for Finans.

Han mener på den baggrund, at midlet kan blive en "flerdobbelt" blockbuster.

En blockbuster er et middel, som sælger for mere end 1 mia. dollar om året.

Icodec, som senere i 2020 skal starte i fase 3-forsøg, har i forhold til Lantus den fordel, at det kun skal indtages en gang om ugen i modsætning til en gang om dagen. Lantus omsatte i 2019 for 21 mia. kr.

Medicinalindustrien eksporterede for 127 mia. kr. sidste år

 

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier