MedWatch

Gilead lever højt på potentielt middel mod coronavirus

Nyheden om at Gileads fejlede ebola-lægemiddelkandidat remdesivir måske kan få en ny chance for at komme på markedet som en behandling mod coronavirus begejstrer selskabets investorer.

Foto: ANTARA FOTO/REUTERS / X03535

Gileads planer om at rykke lægemiddelkandidaten remdesivir frem som en mulig behandling mod coronavirussen giver medvind til selskabet, der har været på en svingende kurs på det seneste, blandt andet på grund af en række fiaskoer med fedtlevermidler.

Midlet skal nu køres ind i et fase 1-forsøg i Kina, hvor midlet har vist lovende takter, efter at være givet som eksperimentel behandling til personer dødeligt syge på grund af coronavirussen. Og den nyhed skabte begejstring i markedet, som sendte aktien over 66 dollar stykket ved lukketid - et niveau, hvor aktien ikke har været siden slutningen af december.

Det skriver Fiercepharma.

Remdisivir var oprindeligt tiltænkt som en ebolabehandling, men kunne ikke hamle op med konkurrerende midler. Til gengæld havde den vist lovende prækliniske resultater mod MERS, en anden form for coronavirus.

Nu er Gilead selvfølgelig ikke det eneste selskab, som forsøger at benytte eksisterende anti-virale lægemidler som en behandling mod coronavirus, Abbvie foretager sig eksempelvis noget lignende med sit hiv-middel Kaletra. Så det kommer an på resultaterne fra det kommende fase 1-forsøg, om Gilead kan komme i spidsen, eller om den igen ikke kan hamle op med konkurrenterne.

Kinesiske myndigheder anbefaler hiv-middel mod coronavirus

Kina vil fjerne afgifter på import af udstyr til at holde coronavirus stangen

Coronavirussen har nu smittet flere, end sars nogensinde gjorde

 

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier