I 2017 tog Pandora-milliardæren René Sindlev sagen i egen hånd. I årevis havde han været storaktionær i kræftselskabet Dandrit, men han havde tilsyneladende fået nok: Han tog kontrollen og lagde Dandrit i graven. Et selskab med en falleret kræftvaccine, MCV, i bagagen, som ifølge Sindlev end "ikke kunne foræres væk."

Under et år senere rejste et lille dansk-amerikansk biotekselskab sig fra asken af den hedengangne kræftvirksomhed.

Milliardæren havde overtaget, omkalfatret og fusioneret selskabet, og tilbage stod Enochian Biosciences. Et selskab, der havde to ting, som Dandrit aldrig havde: En potentiel hiv-kur i pipelinen og en forsker, som Enochians ledelse uden tøven beskriver som et "geni."

Opfinderen bag den potentielle hiv-kur er forskeren Serhat Gumrukcu, som Sindlev allierede sig med i forbindelse med opbygningen af Enochian. Senere hentede Sindlev også den amerikanske professor Mark Dybul, der er tidligere leder af præsident George W. Bushs indsats mod aids, og som i dag er topchef i Enochian.

Selskabet har i dag en markedsværdi på 1,6 mia. kr. på børsen i New York og en investorkreds, der ifølge medier og indberetninger har talt navne som skuespilleren Mads Mikkelsen, den saudiarabiske prins Mohammed bin Saud bin Naif bin Abdulazi Al Saud, rigmandsfamilien Spangsberg, milliardæren Karsten Ree og Jan Bech Andersen, der ejer Brøndby IF. Desuden har Enochian købt endnu en af Serhat Gumrukcus opfindelser: Denne gang med et mål om en fremtidig kur mod hepatitis B.

Men på sidelinjen undres læger, forskere og professorer. De kan ikke forstå, hvilket videnskabeligt belæg, der skulle ligge til grund for selskabets potentielt historiske hiv-kur.

En gylden mutation

Enochian har aldrig fortalt i detaljer, hvordan selskabet vil nå målet om en potentiel hiv-kur, men nu er selskabets topchef, Mark Dybul, klar til at løfte lidt af sløret. Konkret bygger behandlingen på særligt én opdagelse, som selskabets medstifter og topforsker Serhat Gumrukcu har gjort.

Men inden vi når så langt, er vi nødt til at se på forskningshistorikken, når det gælder hiv – og særligt to personer i Europa: De såkaldte Berlin- og London-patienter.

Patienterne udgør ifølge Mark Dybul grundlaget for Enochians forskning. De er begge velkendte patientcases i hiv-forskningen, fordi de blev helbredt for sygdommen efter at have modtaget en knoglemarvstransplantation som led i behandlingen for akut, dødelig leukæmi.

Det viste sig, at de transplanterede celler indeholdt en sjælden genmutation ved navn CCR5-Delta-32, som fandtes i proteinet CCR5. Det betød i korte træk, at en bivirkning ved behandlingen var, at det fremadrettet blev umuligt for hiv-virussen at trænge ind i patienternes celler.

Siden har flere biotekselskaber forsøgt at behandle patienter med modificerede celler for at gøre patienterne resistente over for hiv. Ifølge Mark Dybul har problemet imidlertid været, at de modificerede celler ikke formår at udkonkurrere kroppens eksisterende, ikke-resistente celler og dermed ikke skaber resistens.

Det er her, at Serhat Gumrukcus opfindelse kommer ind i billedet.

"Gumrukcu har fundet en ekstra genetisk mutation, som vil beskytte de celler, som er blevet modificeret, til ikke at kunne blive inficeret med hiv. Det vil generelt beskytte dem og give dem en konkurrencemæssig fordel," siger Mark Dubyl.

Mark Dybul nævner selv biotekselskaberne Sangamo Therapeutics og Calimmune, der gennem årene har forsøgt at udvikle behandlinger baseret på CCR5 i håb om at skabe en reel kur mod hiv. 

Efter kliniske studier med blandede resultater i 2015 skruede Sangamo væsentligt ned for sin hiv-indsats, og selskabets lægemiddelkandidat mod hiv, SB-728-T, figurerer ikke længere i pipelinen på Sangamos hjemmeside. Calimmune blev opkøbt af australske CSL i 2017, og deres hiv-behandling fremgår ikke af pipelinen på CSL's hjemmeside.

Hos Enochian Biosciences er Mark Dybul overbevist om, at selskabet i modsætning til forgængerne har fundet vejen til en potentielt vedvarende kur.

"Sangamo har ikke været en succes, fordi de genmodificerede celler ikke engraftede (blev optaget af modtagerkroppen, red.). Knoglemarven optog ikke de modificerede celler i tilstrækkelig høj grad til at sikre en kur. Det er der, vores opfinders geni kommer ind i billedet," siger Mark Dybul og uddyber:

"Han er ikke underlagt forskningsmæssige skyklapper eller begrænsninger. Han ser på tværs af forskningsområder, ser ting, som allerede er blevet udforsket på andre måder og tilpasser dem," siger Mark Dybul.

Hvad hedder mutationen?

"Det er beskyttet. Den har ikke et navn, men den er fra et andet forskningsområde, og det har vist sig at være en succesfuld tilgang," siger topchefen:

"Desværre er vi et børsnoteret selskab, og ifølge SEC (det amerikanske børstilsyn, red.) kan vi ikke give informationer, som ikke er blevet offentliggjort hos dem. Det ville blive set som insiderhandel."

Mark Dybul siger dog, at Serhat Gumrukcu har fundet mutationen med en "videnskabeligt elegant" løsning, der anvender videnskabelig gennemprøvet forskning og udgivet for årtier siden inden for "et andet akademisk felt."

"Man kommer til at sige: Gode Gud! Hvorfor tænkte vi ikke på dette for tyve år siden. Det er så åbenlyst! Det er brilliant," siger Mark Dybul, der ellers generelt holder kortene tæt til kroppen.

Mangler videnskabeligt belæg

Professor i infektionsmedicin Jens Lundgren er imponeret. Når han ser på Enochian Biosciences' hjemmeside, er den første konstatering, at biotekselskabet har fået "nogle ekstremt prominente folk ombord."

Han nævner topchef Mark Dybul, der som nævnt har fungeret som USA's regerings ambassadør indenfor hiv-området og desuden ledet FN-organisationen Global Fund.

Videnskabelig rådgiver David Hardy, der er velkendt for sit arbejde indenfor hiv de sidste 30 år.

Og videnskabelig rådgiver Steven Deeks, der leder den globale dagsorden for at finde en kur mod hiv sammen med nobelprisvinderen Françoise Barré-Sinoussi.

"De er også den eneste grund til, at jeg ikke kan feje deres udsagn om, at de har fundet en hiv-kur, helt af banen. For når man læser, hvad Enochian arbejder på, er det reelt ikke til at sige, om der er nogen videnskabelig dokumentation til at underbygge denne påstand," siger Jens Lundgren.

Lundgren arbejder i dag som professor på Rigshospitalet og ved Københavns Universitet og har beskæftiget sig med hiv-forskning i mere end 30 år. Da han begyndte i 1984, fløj han som medicinstuderende mellem København og Washington, D.C., for at følge udviklingen ved en af de førende amerikanske institutioner på området: National Institutes of Health.

Professoren kommer dog til kort, da han skal forsøge at vurdere den forskningsmæssige tilgang hos Enochian Biosciences. Jens Lundgren lægger særlig vægt på, at mens selskabets scientific advisory board tilsyneladende er en stjernekavalkade af hiv-forskningens og biotekindustriens sværvægtere, er Enochians topforsker og arkitekten bag behandlingen – Serhat Gumrukcu – et relativt ubeskrevet blad, når det gælder publiceret forskning.

Samtidig har selskabet umiddelbart ikke fremlagt et eneste forskningsresultat for sine hiv-behandlinger i det offentlige rum, hvilket ifølge Lundgren tegner et paradoksalt billede.

"Hele materialet gør, at man står tilbage med et udokumenteret udsagn: De vil kurere hiv og hepatitis B. Man bliver bare ikke klogere på hvordan, og om det faktisk er lykkedes. Det fremstår mere som blot en reklame, for der er ikke noget dokumenteret videnskabeligt at bygge det på," siger han.

"For godt til at være sandt"

Enochian Biosciences bygger altså sin forskningstilgang på de såkaldte Berlin- og London-patienter – og ikke mindst proteinet CCR5. Ifølge flere forskere er det udgangspunkt dog ikke i sig selv opsigtsvækkende.

En af dem er medlem af Medicinrådets fagudvalg for hiv og aids, professor og overlæge ved Rigshospitalet, Jan Gerstoft. Professoren har fulgt Enochian Biosciences, siden selskabet i fjor slog sig op på en potentiel kurerende behandling, og allerede dengang bemærkede han, at selskabet tilsyneladende fremlagde gammel research som nyskabende. Samtidig var den fremlagte forskning også bemærkelsesværdigt vag.

Efter knap et år har han stadig ikke set resultater, som ændrer den opfattelse.

"Deres forskningsmæssige belæg er stadig påfaldende tyndt," siger Jan Gerstoft.

En ting er nemlig manglende resultater, forklarer han. Noget andet er, at grundlæggeren og idemanden bag Enochians hiv-pipeline – Serhat Gumrukcu – tilsyneladende ikke har udgivet nogen forskningsartikler om hiv, på trods af at Enochian Biosciences har udråbt ham til et geni, der står bag en potentielt kurerende behandling.

"Det er meget besynderligt, hvis han skulle kunne gå ind med grundlaget for en kur mod hiv uden at have udgivet noget reel forskning om sygdommen," siger Jan Gerstoft og konstaterer:

"Hiv er et svært emne, som man har arbejdet med i årtier, så det virker jo simpelthen for godt til at være sandt."

Uigennemskuelig tilgang

På Aarhus Universitet sidder læge og lektor Ole Schmeltz Søgaard. Han har arbejdet med infektionssygdomme i mere end 15 år og modtog i oktober 5 mio. kr. fra Lundbeckfonden til at fortsætte en forskning, som han virkelig brænder for: En kur for hiv. Han har indtil videre brugt ni år på at forske ikke bare i virussygdommen, men specifikt i mulighederne for at komme hiv til livs.

Og han sidder mystificeret tilbage.

Forelagt offentligt tilgængeligt materiale om Enochian Biosciences forskningstilgang og selskabets seneste udmeldinger til MedWatch, mener forskeren, at det er umuligt at sige, hvorvidt virksomheden reelt har teknologien til at skabe den kur, som forskere har jagtet i årtier. I bund og grund er de offentliggjorte oplysninger nemlig enten banale eller påstande uden videnskabelig substans, lyder meldingen.

Forsimplet kan man opsummere Søgaards kalkule således:

Det er meget forventeligt at ville anvende genmutationen i CCR5 i jagten på en hiv-kur, der blev en kur for London- og Berlin-patienterne. De to-tre patienter er de eneste, som er blevet kureret for hiv ud af en pulje på omkring 60 millioner mennesker, forklarer han. Derfor har flere biotekselskaber, som Sangamo Therapeutics og Calimmune også forsket i CCR5 gennem den bedre del af et årti.

En behandling baseret på CCR5 er altså en meget sandsynlig vej til en hiv-kur, vurderer han.

"Det er nok også grunden til, at Enochian har kunne skabe lidt medvind i sejlene – men ud fra et videnskabeligt perspektiv mangler der nogle basale oplysninger om deres forskningstilgang, som virker uigennemskuelig," siger Ole Schmeltz Søgaard:

"Samlet set kan jeg simpelthen ikke forstå, hvordan de vil bruge denne påståede mutation, fordi det ikke er ikke til at sige, hvad den reelt går ud på. Overordnet kan jeg heller ikke læse noget i materialet, der indikerer andet end en overordnet strategi, så hvad deres teknologi går ud på, kan jeg ikke gennemskue."

Forskere i kor lufter således en udtalt skepsis over for Enochians resultater og forskningstilgang. Dette går også igen hos forskere, som MedWatch har været i kontakt med ud over Ole Schmeltz Søgaard, Jens Lundgren og Jan Gerstoft.

Manglende åbenhed og uklarhederne i forskningstilgangen er blandt de tilbagevendende kritikpunkter. For reelt er det svært at gennemskue, hvad der ligger til grund for virksomhedens påståede hiv-kur, siger de.

For er det reelt muligt at sige, hvorvidt Enochian sidder med en landvinding eller et luftkastel?

Chef: "Gode biotekfirmaer lægger ikke data frem, før de er klar"

Hos Enochian Biosciences henviser topchef Mark Dybul til de amerikanske børsmyndigheder, SEC, når spørgsmålene drejer sig om selskabets konkrete forskningsresultater.

Selskabet har generelt få offentliggjorte resultater, men Dybul forklarer, at Enochian Biosciences i dag samler resultater til publicering. Gode biotekvirksomheder lægger ikke forskning frem, før de mener, at de er klar, siger han, og selskabet er ved at forberede sit "big splash".

"Vi har foretaget yderligere eksperimenter, og vi vil offentliggøre dem inden ikke alt for længe," siger topchefen.

Hvor langt er I med jeres "big splash"?

"Det kommer i en nær fremtid. Jeg kan ikke give dig den præcise dato, fordi vi afvejer vores muligheder for, hvor og hvornår vi skal præsentere dem. Desuden er vi også midt i nogle eksperimenter. Jeg kan ikke sige mere, end vi allerede har sagt offentligt," siger Mark Dybul med henvisning til de amerikanske børsmyndigheder.

"Vi ville blive sat i fængsel," siger han.

Et af de store spørgsmål er, hvorfor I ikke lægger flere forskningsresultater frem? Hvorfor ikke bare gøre det, så man kan lukke munden på eventuelle kritikere?

"Vi gør det, når vi kan. Gode biotekfirmaer lægger ikke data frem, før de er klar til at blive lagt frem – desuden vil man beskytte sine ophavsrettigheder, og man vil gerne fremlægge dem på det rette sted," siger Mark Dybul og uddyber, at selskabet er ved at pakke data, der skal fremlægges i "nær fremtid."

"Forskere offentliggør heller ikke deres data, med mindre de er klar til at lave deres "big splash". Vi gør det af andre årsager: Vi vil være sikre på, at de er korrekte og klar til markedet. Men du lægger ikke bare hvert eneste resultat frem, når du får det – hverken i forskning eller i biotekselskaber," uddyber han.

Bortset fra jeres påstand om, at I ligger inde med en potentiel kur, hvilke former for beviser har investorer så for, at I rent faktisk kan levere produktet?

"Investorer har det, som vi har offentliggjort – og det er, hvad de vil få," svarer Mark Dybul.

Topchefen henviser til, at "de fremmeste" på området indgår i selskabets scientific advisory board. Det har også været her, investorer har kunne få en fornemmelse for, hvorvidt et biotekselskab havde hold i forskningen, lyder pointen, og hos Enochian finder man videnskabelige rådgivere som:

Hans Peter Kiem, der ifølge Dybul er en af de bedste i verden, når det gælder onkologisk transplantationsteknologi og hiv.

Steven Deeks, som Dybul beskriver som "en af de tidligste og stærkeste fortalere for hiv-kure og kører deres arbejde ved University of San Francisco."

Og David Hardy, der var medicinsk direktør hos Calimmune og derfor har indsigt i, hvad ved dets hiv-behandling, der fejlede og hvorfor.

"Hvis vi havde en gruppe lektorer uden noget reelt forskningshistorik, ville det være bekymrende," siger Mark Dybul.

Men Enochian Biosciences har topfolk inden for hiv, kræft og hepatitis på holdet, siger han og uddyber, at disse topfolk – biotekkens sværvægtere – udtaler sig offentligt om, hvor stor tiltro de har til forskningen.

Det burde indgyde en smule tillid, konstaterer topchefen.

Enochians topforsker behandlede patienter med igler og mistelten – dømt til at betale 1,7 mio. kr. 

René Sindlev sidestillede ham med Da Vinci og Einstein, men på de alternative dele af internettet fortælles en anden historie om manden bag Enochians pipeline  Enochian-chef om topforskers fortid som healer: "Personligt synes jeg, at det er fantastisk" Enochian-investor Karsten Ree betalte 2 mio. kr. for iglebehandling hos selskabets topforsker