MedWatch

Demens-forskere nedtoner betydning af Novo-udmelding: Lad os se nogle data

To af landets førende forskere i demens og Alzheimers sygdom stiller sig kritiske over for meldinger om muligt gennembrud for Novo Nordisk inden for Alzheimers. Det er præmaturt, og Novo Nordisk har ikke præsenteret konkrete data, lyder forbeholdene. "Jeg vil ikke lægge det store i det," siger overlæge og professor.

Manglen på fremlagte data får Gunhild Waldmar, professor, overlæge og leder af National Videnscenter for Demens til foreløbig at stille sig kriitisk over for meldingerne om et muligt gennembrud i behandlingen af Alzheimers fra Novo Nordisk. Foto: Nationalt Videnscenter for Demens / PR

Det fik aktiemarkedet til at gå amok, da det natten til onsdag blev meldt ud, at Novo Nordisk på årets J.P. Morgan-konference i USA havde fortalt om nye data, der med "statistisk sikkerhed" bekræfter, at diabetesmidlet Victoza (liraglutid) kan udsætte demens.

Novo Nordisk-aktien steg omkring 5 pct., og det var nok til at slå både Novo Nordisks egen kursrekord og igen sende selskabets markedsværdi over 1000 mia. kr.

Men her dagen derpå (torsdag, red) nedtoner to af landets førende forskere i den frygtede sygdom betydningen af udmeldingen, som fik dagbladet Børsen til bruge ord som "gennembrud" og "milliardmarked", der nu skulle være indenfor skimtevidde.

"Vi har jo ikke set nogen som helst data på noget som helst endnu. Jeg synes, at det er meget mærkeligt, at det bliver slået så stort op," siger Steen Gregers Hasselbalch, der er professor og overlæge ved National Videncenter for Demens, til MedWatch.

"Jeg er ikke inde i finanssektoren og finansmedier og kender ikke mekanismerne dér, men jeg synes, reaktionen er højest besynderlig, når nu ingen har fået noget konkret at vide om grundlaget for udmeldingen," uddyber han.

Tillægger ikke nyheden megen værdi

Ifølge Danske Bank og Børsen sagde Mads Krogsgaard Thomsen, forskningsdirektør i Novo Nordisk, natten til onsdag, at halvdelen ud af 50 patienter fik udsat de første tegn på demens ved behandling med Victoza, som tilhører klassen af de nyere GLP1-stoffer.

Vi har jo ikke set nogen som helst data på noget som helst endnu. Jeg synes, at det er meget mærkeligt, at det bliver slået så stort op.

Steen Gregers Hasselbalch, professor og overlæge ved National Videncenter for Demens

Fundene er fremkommet gennem analyser af årsdata for patienter i behandling med Victoza, hvor Novo Nordisk har analyseret, om GLP1 udsætter tidspunktet for demens.

Dermed er der ikke tale om et egentligt klinisk, randomiseret forsøg, hvor man tester et konkret lægemiddel på konkrete patienter både med og uden diabetes.

"Jeg kan ikke finde nye data, og der er ingen nye oplysninger om randomiserede kliniske forsøg. På mig lyder det som data fra patienter i behandling med GLP-1 stoffer, som måske får en demensdiagnose senere, end patienter der er i anden behandling. Men jeg er ikke sikker, for vi ved det ikke," siger Steen Gregers Hasselbalch.

"Uanset hvad, vil jeg være yderst forsigtig med at sige, at de her analyser repræsentere noget som helst gennembrud. For vi ved som sagt ikke, hvad de præcist fortæller, og vi har heller ikke data fra egentlige kliniske, randomiserede forsøg," uddyber han.

Så, hvor meget vil værdi vil du egentlig tillægge nyheden, som i Børsen blev kaldt for et skridt nærmere et gennembrud inden for Alzheimers?

"Ikke ret meget – vel nærmest ingenting," siger Steen Gregers Hasselbalch.

Data indikerer kun

Novo Nordisk måde at udlede fund på i det konkrete tilfælde – altså at se på registerdata fra ældre forsøg med et lægemiddel på en gruppe patienter, og på baggrund af resulter derfra vurdere, hvordan de samme patienter vil reagere på et andet lægemiddel indenfor en anden sygdomsgruppe, kan nemlig kun – i bedste fald – indikerer en effekt.

"Sandsynligheden for, at den type analyser fører til egentlige lægemidler er ikke særligt stor. Det er den altså ikke. Man er nødt til at have de her meget kontrollerede og store studier, før man kan sige noget substantielt og reelt," siger Steen Gregers Hasselbalch.

"Man skal tage det med et meget stort forbehold, når medier taler om gennembrud, og hvad ved jeg. Det bliver jeg altså nødt til at sige," tilføjer han.

Professoren bakkes op af lederen på National Videncenter for Demens, Gunhild Waldemar, der ligeledes er professor og overlæge.

"Jeg har ligesom alle andre ikke set de konkrete data, der måtte ligge til grund for det, som Novo fortæller, og jeg er derfor kritisk overfor udmeldingen," siger Gunhild Waldemar til MedWatch.

Hun anerkender, at der er publiceret data i dyreforsøg, som tyder på, at Victoza og GLP-1-agonister generelt påvirker positivt sygdomsforandringerne i Alzheimers sygdom i transgene mus, f.eks.

"Men det vil kræve originale, nye studier i mennesker, før man kan vise om GLP-1-agonister kan forebygge forværring. Og her taler vi meget store og langvarige forsøg, som involverer flere tusinde patienter i en længere observationsperiode," siger Gunhild Waldemar.

Hun kalder det "spændende," hvis et diabeteslægemiddel har en effekt på kognitive funktioner, og særligt spændende, hvis det udsætter Alzheimers sygdom.

"Har man set et signal hos diabetespatienter, er det da en positiv ting, men det er jo på ingen måde sikkert, at man vil se samme signaler, hos patienter, der ikke har diabetes," siger Gunhild Waldemar.

"Og selv hvis der er en smule om det, vi hørte om i går (onsdag, red.), vil der være meget lange udsigter til, at et middel som Victoza kan komme ud på markedet med en Alzheimers-indikation også," uddyber hun.

Analytiker: Langt fra det forjættede Alzheimers-land

De lægemidler på demens- og Alzheimers-området, der er på markedet, behandler kun symptomer og gør ikke noget ved sygdomsudviklingen.

Bortset fra i 2014, hvor to ældre lægemidler blev godkendt som kombinationsbehandling, er der siden 2003 ikke blevet nikket ja til nye lægemidler til behandling af Alzheimers.

Og selvom aktiemarkedet onsdag så positivt på udtalelserne om de påståede tegn på succes for Novo Nordisk inden for sygdommen, er der - udover forskerne - også analytikere, som advarer imod at tage glæderne på forskud.

Man skal være meget varsom med at tro, at Novo Nordisk er et kæmpe skridt nærmere det forjættede land i form af en Alzheimers-indikation.

Søren Løntoft Hansen, aktieanalytiker i Sydbank

Blandt dem er Søren Løntoft Hansen, aktieanalytiker i Sydbank.

"Man skal være meget varsom med at tro, at Novo Nordisk er et kæmpe skridt nærmere det forjættede land i form af en Alzheimers-indikation," siger Søren Løntoft Hansen til MedWatch.

Også han noterer sig, at Novo Nordisk ikke har fremlagt nogle konkrete data eller specifikke forklaringer på, hvad analyserne, Krogsgaard fortalte om på konferencen i USA, egentlig viser.

"Jeg vil være yderst tilbageholdende med at sige, at det her er en kæmpestor nyhed og gennembrud for Novo Nordisk. At tolke det i den retning, vil jeg meget nødigt gøre," siger Søren Løntoft Hansen.

Ligesom demensforskerne hæfter han sig ved karakteren af studiet, som Novo-direktøren omtalte natten til onsdag.

"Det er klart, at hvis du laver meta-analyser på nogle af Novos midler i relation til diabetes, så holder det tit og ofte vand, når man undersøger det i det enkelte studie," siger Søren Løntoft Hansen, men uddyber:

"Det er bare vigtigt at understrege, at der altså er en væsentlig forskel på at undersøge GLP-1 midler indenfor diabetes, og på at undersøge dem ovre i Alzheimers, hvor det jo er nogle helt andre forhold, man skal måle på. Det er ikke en uvæsentlig pointe," siger han.

Analytikeren betoner, at det ”da er interessant”, hvis et diabetes-middel kan virke på hjernesygdomme, men konstaterer også, at det ikke står lige for.

"Vil det være et stort marked, hvis Novo kommer ind på Alzheimers? Ja, det vil være et kæmpe-stort marked," siger Søren Løntoft Hansen.

"Er vi langt derfra? Ja, vi er meget, meget langt derfra," uddyber han.

Eksterne studier i gang

Både forskerne og analytikeren efterspørger således på hårdere og mere substantielle studiedata, og det ønske kan faktisk vise sig at blive mødt inden længe.

Der går nemlig ikke lang tid, før Novo Nordisk får en stærkere indikation på, om liraglutid rent faktisk har en effekt på Alzheimers, eller om det er en fuser.

Over det seneste år har forskere fra fem forskellige engelske universiteter afprøvet liraglutid i et fase 2-studie på 204 patienter (fase 1 er ikke nødvendigt, fordi liraglutid i forvejen er dømt sikker, red.), og det studie blev afsluttet i december.

Nu er det bare et spørgsmål om, hvornår forskerne får gennemarbejdet data og er klar til at præsentere dem.

Der har tidligere været udført kliniske studier med midler i samme klasse som liraglutid – GLP-1-analoger – mod Alzheimers.

I 2010 startede det amerikanske National Institute on Aging et fase 2-studie med Astrazenecas Byetta (exenatid) mod Alzheimers.

Men i den amerikanske database over kliniske studier fremgår det blot i dag, at Astrazeneca trak sin støtte til studiet, og at studiet kun formåede at omfatte 28 patienter, hvorpå Byetta ikke så ud til at have effekt.

Tilbage i 2013 sagde Novo Nordisks forskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen til MedWatch om Alzheimers-potentialet i liraglutid, at ”så snart vi har indicier på, at det ser ud til, at mennesker er en dyreart, hvor vi kan forvente, at liraglutid har de ønskelige effekter, så vil vi seriøst overveje selv at gå aktivt ind i det.

Han udtrykte desuden forsigtig tro på, at liraglutid en dag kunne blive en Alzheimers-behandling.

"Af de andre områder, der ligger uden for hele diabetes og fedmeområdet, tror jeg nu nok, at Alzheimers er det mest lovende, sådan som jeg lige tolker det," sagde han.

Finanshuse ser stort potentiale i mulig Alzheimers-behandling fra Novo Nordisk

Novo-middel udsætter demens

Analytiker: For tidligt at glæde sig over Novos muligheder inden for Alzheimers

Novo Nordisk på vej mod kursrekord

Alzheimers-drømme sender Novo Nordisks værdi over 1000 milliarder

Selskaber flopper på stribe: Derfor er gåden om Alzheimers stadig uløst

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier