MedWatch

Alzheimers-drømme sender Novo Nordisks værdi over 1000 milliarder

Novo Nordisk-middel har vist en evne til at udsætte Alzheimers, og det får Novo-aktien til at slå rekord fra 2015.

Foto: George Frey/REUTERS / X02043

Der blev slået flere rekorder på fondsbørsen i København onsdag.

Novo Nordisk-aktien steg omkring 5 pct., og det var nok til at slå både Novo Nordisks egen kursrekord og igen sende selskabets markedsværdi over 1000 mia. kr.

Den store stigning betød samtidig, at der også blev sat rekord i C25-indekset, der består af de største og mest værdifulde virksomheder i Danmark.

C25-indekset steg halvanden pct. til 1274,01, hvilket er over den hidtidige rekord fra 27. december sidste år. Her lukkede indekset i 1264,36.

Novo Nordisks aktie endte i 418,65 kroner. Hidtil var den højeste registrerede pris på Novo Nordisk-aktien 410,70 kr. Den rekord blev sat 5. august 2015.

Aktien var i fokus onsdag, fordi Novo Nordisk har kunnet fortælle lovende nyt om diabetesmidlet liraglutid.

Ifølge Børsen har Novo Nordisk på den årlige konference hos storbanken J.P. Morgan fortalt, at tidlige data har bekræftet, at liraglutid har vist sig at kunne udsætte Alzheimers.

Hvis midlet en dag kan bruges til behandling af Alzheimers, vil det åbne et milliardstort marked for Novo Nordisk.

Novo Nordisk har ingen kommentarer til sagen. Selskabet aflægger årsregnskab 5. februar og er i stilleperiode frem til den dato, oplyser Novo Nordisk til Børsen.

Novo Nordisk på vej mod kursrekord

Novo Nordisk udvider årelangt antistofsamarbejde med amerikanere

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier