MedWatch

Novo-middel udsætter demens

Diabetesmidlet Victoza har vist, at det kan forsinke patienters udvikling af demens, skriver dagbladet Børsen.

Foto: Stine Tidsvilde

Novo Nordisk har ved dette års J.P. Morgan-konference i San Francisco, USA, fortalt om nye data, der med statistisk sikkerhed bekræfter, at diabetesmidlet Victoza kan udsætte demens.

Det skriver dagbladet Børsen.

Ifølge avisen, der henviser til Claus Henrik Johansen, senior porteføljeforvalter i Danske Bank, har Novo Nordisks koncernforskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen ved konferencen nævnt, at ud af 50 patienter vil man kunne se en reduktion i 25 patienter på de første tegn på demens.

"Novo har tusindvis af årsdata for patienter i behandling med Victoza, og selskabet har analyseret, om GLP1 faktisk udsætter tidspunktet for demens. Og det gør det. Det har Mads Krogsgaard for første gang bekræftet her i San Francisco," siger Claus Henrik Johansen, senior porteføljeforvalter i Danske Bank, til avisen.

Novo Nordisk har tidligere sagt, at man godt kunne finde på at rykke ind på området med sine GLP-1-midler, hvis muligheden for succes så tilpas stor ud.

Blandt andet menes semaglutid, der kendes fra diabetesmidlerne Ozempic og Rybelsus, sygdomme i centralnervesystemet, som Alzheimers sygdom og Parkinsons sygdom - blandt andet på baggrund af dette har Mads Krogsgaard Thomsen en forventning om, at semaglutid kan blive et af de bedst sælgende stoffer i medicinalindustrien nogensinde.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier