MedWatch

Rhovac kan starte forsøg i nye lande

Efter tidligere at have fået tilladelse til at udføre et klinisk forsøg Danmark og Finland har Rhovac nu fået yderligere to landes accept til et forsøg med en mulig kræftvaccine.

Foto: Jens Dresling

Biotekselskabet Rhovac har fået grønt lys fra myndighederne i både Belgien og Tyskland til at starte et kliniske forsøg med selskabets immunterapeutiske kræftvaccine.

Studiet er et lodtrækningsforøg, hvor patienter udvælges til at modtage behandling med den eksperimentelle immunterapeutiske vaccine eller placebo, og hverken patient eller behandler vil mens forsøget foregår vide, om patienten behandles med placebo eller RV001.

Målet er at undersøge, hvorvidt lægemiddelkandidaten er i stand til reducere sygdomsprogression blandt patienter med prostatakræft, der har gennemgået prostatektomi eller strålebehandling mod deres sygdom. RV001 er rettet mod proteinet RhoC, der er overudtrykt i kræftceller, der har udviklet sig til et stadie, hvor de kan danne metastaser. Håbet er, at RV001 forebygge eller i det mindste begrænse, at en cancer spreder sig

Rhovac har tidligere fået lignende accept fra myndighederne i Danmark og Finland, og målet er at undersøge 175 patienter fra lande i EU og USA, og håbet er nu, at dette forsøg – ligesom det tidligere var ambitionen med fase 1/2-studiet – kan skabe så megen opmærksomhed omkring Rhovac og dets vaccine, at en interesseret køber melder sig på banen.

De første resultater fra studiet ventes klar i efteråret 2021.

Rhovac får endnu et lands accept til at starte forsøg

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier