MedWatch

Sanofi vil skære produktionstiden over med kunstig intelligens

Den franske medicinalgigant Sanofi har lanceret en strategi om at bruge højteknologi i sin produktionsproces og regner på den måde med at spare 500 mio. euro om året fra 2022.

Sanofi forventer sig store resultater ved brugen af kunstig intelligens. Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er ikke småting, som robotter og kunstig intelligens skal levere for Sanofi de kommende år. Det blev klart under medicinalproducentens kapitalmarkedsdag, hvor det franske firmas finansielle direktør, Jean-Baptiste Chasseloup de Chatillon, forklarede, at Sanofi forventer at spare en halv mia. euro om året fra 2022 ved at inkorporere højteknologiske løsninger i sin produktion.

Det skriver branchemediet Fiercepharma.

"Det giver et kvantespring inden for produktionen og reducerer cyklustider," sagde han under en web-konference med investorer på dagen.

Alene ved at digitalisere processer på firmaets fabrikker forventer Sanofi at reducere produktionstiden med seks måneder, mens virksomheden regner med at nedbringe cyklustider med 20 pct. ved at gå over til det, som selskabet kalder andengenerations-processer inden for vacciner og biologiske lægemidler.

Forudsigelser med kunstig intelligens i forsyningskæden burde nedbringe varebeholdningen med 20 dages produktion.

De nye digitale processer skal være en del af alle nye fabrikker, mens virksomheden indbygger dem i sine to eksisterende fabrikker i henholdsvis Massachusetts i USA og i Geel i Belgien. Alene i USA koster ombygningen på fabrikken 300 mio. dollar.

De nye processer burger robotter, som i nogle processer arbejder ved siden af ansatte, mens de i andre processer arbejder selvstændigt og kører langs med oplyste digitale spor for at levere ingredienser og udstyr.

Virksomheden forventer, at den nye strategi vil medføre et behov for færre ansatte.

Novo Nordisk-topchef: Sanofi kom for sent ind på vækstområde

Analytikere: Sanofis exit fra diabetes bekræfter Novo og Eli Lillys dominans

Analytiker: Sanofis diabetesstop kan rumme både plusser og minusser for Novo

Sanofi dropper diabetes i ny strategi

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier