MedWatch

Trump vil fjerne eksklusivitet for biologiske lægemidler i handelsaftale

I forhandlingerne om en handelsaftale mellem USA, Canada og Mexico åbner amerikanerne nu op for at fjerne den fælles aftalte eksklusivitet, der tidligere skulle beskytte biologiske lægemidler mod biosimilære rivaler i en fastlagt fælles årrække.

Mexico's præsident Andres Manuel Lopez Obrador (th) og Mexicos udenrigsminister Marcelo Ebrard ringede til den amerikanske president Donald Trump og den canadiske premiereminister Justin Trudeau for at takke dem for indsatsen i forhandlingerne om en handelsaftale mellem landene. Foto: MEXICO'S PRESIDENCY/REUTERS / X80001

På den anden side af Atlanten følger medicinalindustrien forhandlingerne om en fælles handelsaftale mellem USA, Canada og Mexico med hævede øjenbryn.

Den amerikanske administration er nemlig gået med til at fjerne den del af aftalen, som gav biologiske lægemidler en eksklusiv fælles beskyttelse, og landene kan derfor i stedet selv bestemme deres egne regler på området.

Det skriver branchemediet Fiercepharma.

Det demokratiske parti ser beslutningen som en sejr. I tidligere handelsaftaler har USA ellers stået hårdt på, at de andre lande skulle acceptere de amerikanske regler.

Som det ser ud nu, giver USA 12 års beskyttelse til biologiske lægemidler, mens der tidligere i handelsaftalen, kaldet USMCA, stod til at skulle være 10 års eksklusivitet på alle de tre markeder, men det krav har amerikanerne nu lagt fra sig.

Det betyder, at hvert land nu selv kan regulere biologiske lægemidlers eksklusivitet individuelt, hvilket har fået producenterne til ikke bare at blive bekymrede for forholdene i Mexico og Canada men også for den præcedens, det betyder for andre handelsaftaler.

Lederen af brancheorganisationen BIO i USA, Jim Greenwood siger i en udtalelse, at beslutningen "officielt åbner jagtsæsonen" på innovative farmaselskaber, og at den sender et klart signal om, at regeringen ikke vil beskytte USA's ledende rolle i medicinsk innovation.

Patientforeningen Association for Accessible Medicines mener derimod, at beslutningen vil give patienter adgang til billigere medicin og øge konkurrencen på tværs af de tre markeder.

FDA godkender 1171 generiske midler på et år og slår rekord

Donald Trump lufter teori om farmaindustriens rolle i anklager mod ham

Top-republikaner afviser demokraternes plan om nye medicinpriser i USA

 

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier