MedWatch

Astrazeneca og Daiichi leverer lovende resultater mod brystkræft - håber på tidlig adgang til amerikansk marked

Positive kliniske data fra et fase 2-forsøg viser, at et fælles projekt mellem Astrazeneca og Daiichi udsætter metastatisk brystcancer i flere måneder. Selskaberne har allerede søgt FDA om godkendelse af midlet til det amerikanske marked.

Foto: Phil Noble

Partnerskabet mellem britiske Astrazeneca og japanske Daiichi er på rette spor mod en godkendelse, efter de har præsenteret markante nye resultater for deres middel trastuzumab deruxtecan mod brystkræft.

Patienterne blev behandlet med trastuzumab deruxtecan, der i gennemsnit forsinkede udviklingen af metastatisk brystcancer i 16,4 måneder.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Patienterne havde alle været igennem seks andre behandlinger forinden og ville ifølge Astrazeneca normalt opleve en forværring af canceren efter cirka seks måneder.

"Det er en før totalt uset klinisk fordel. Når vi kan observere så stor en fordel så sent i forløbet, tror jeg, at denne medicin kan have enorme fordele for patienter tidligere i sygdomsforløbet," siger Jose Baselga, der er chef for Astrazenecas onkologiske forskning og udvikling.

Astrazeneca skrev i marts under på en licens- og samarbejdsaftale med Daiichi, der i sidste ende kan koste den britiske medicinalgigant op til 6,9 mia. dollar.

Virksomhederne har allerede ansøgt de amerikanske sundhedsmyndigheder om godkendelse, og FDA har givet ansøgningen priority review, der sikrer en hurtigere afgørelse.

Astrazeneca køber kræftmiddel fra Daiichi Sankyo

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier