MedWatch

Novo: Væksten vil fortsætte i et højere gear uden for Nordamerika

En mere differentieret tilgang hos Novo Nordisk til de enkelte markeder uden for Nordamerika har løftet selskabets vækst til et niveau, der også vil fortsætte i fremtiden, mener koncerndirektør Mike Doustdar.

Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup/ERH

Novo Nordisk venter en gennemsnitlig årlig vækst i størrelsesordenen 6-10 pct. i den store division, International Operations, der tæller samtlige markeder med undtagelse af Nordamerika.

Ambitionen gælder frem til 2025 og indebærer, at Novo fortsætter i et højere vækstgear. Det siger koncerndirektør for International Operations Mike Doustdar onsdag på Novos kapitalmarkedsdag.

Historisk har Novo haft en årlig vækst på omkring 5 pct. i perioden fra 2013-18, men væksten tog til og landede på 11 pct. i de første ni måneder af 2019 og ventes at ramme på 10 pct. for hele året.

En af årsagerne er blandt andet en mere differentieret tilgang til de enkelte markeder.

Fremadrettet håber Novo at bide sig fast med en vækstrate i den høje ende af de 6-10 pct.

"Det vil ikke blive nemt," siger Mike Doustdar.

Han peger på, at tre indsatsområder skal medvirke til at indfri ambitionen.

For det første skal Novo have bedre fat i salget af langtidsvirkende insulin, så Novo ender med at blive markedsleder.

For det andet regner Novo med, at GLP-1-midlerne Ozepic og Rybelsus, vil løfte væksten, og endelig regner Novo med at kunne øge salget sit vægttabsmiddel, Saxenda.

"To tredjedele af væksten vil komme fra de tre elementer, siger Mike Doustdar, der desuden har medvind fra den demografiske udvikling og et voksende antal diabetikere."

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier